Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I sidste nummer af Folkeskolen hæfter lederskribenten sig ved min udtalelse til Jyllands-Posten om, 'at der ikke (i de kommende år) vil blive brugt flere penge på den enkelte elev'.
Det kan undre, at lederskribenten gør denne relativt bløde udtalelse til et problem. Enhver kan med en lille lommeregner finde frem til, hvad uændret ressourceforbrug per elev betyder for folkeskolens budgetter. Det ligner ikke besparelser.
Selve ottepunktsprogrammet sender da også et strammere signal. Nemlig at programmet skal gennemføres således, at det er i overensstemmelse med de økonomiske rammer, der er fastlagt i de økonomiske aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, KL. Her har regeringen ikke lagt op til, at man kan fastholde uændret ressourceforbrug per elev i en situation, hvor elevtallet vokser kraftigt.
Mit hovedbudskab i Jyllands-Postens artikel er imidlertid ikke størrelsen af budgetterne, men derimod KL's opfordring til alle kommunalbestyrelser om at sætte folkeskolen på dagsordenen. Både folkeskolens indhold og økonomi.
De tre parter bag ottepunktsprogrammet har givet håndslag på at tage et fælles ansvar for initiativer, der i de kommende år gør en forskel.
Kommunalbestyrelserne har et særligt politisk ansvar, og det er derfor helt afgørende, at de sætter mål og rammer for både indholdet og økonomien. Det har Danmarks Lærerforening i øvrigt opfordret kraftigt til. Så her er KL og Lærerforeningen helt enige.
Derfor er KL's opfordring: Lad være med at se bagud - se fremad. Og lad være med at dyrke konflikterne. Se i stedet på, hvad vi kan gøre i fællesskab.
Jan Olsen
cheføkonom
Kommunernes Landsforening
