Peter Hess fortsætter i Folkeskolen nummer 46 med at kommentere mine synspunkter om folkeskolens specialundervisning - fortsat uden at tage stilling til mine hovedsynspunkter. Han vedbliver med at henvise til resurseproblemer som hovedproblemet. Virkeligheden er jo kompleks. Der er mange vigtige faktorer, der er afgørende for at udvikle en velfungerende folkeskole for folkets børn. Selvfølgelig skal myndighederne sikre de nødvendige resurser. Hvem har ansvaret for, at lærerne uddannelsesmæssigt er kvalificerede til at løse opgaverne i folkeskolen? At der findes kvalificerede specialundervisningslærere? At der skaffes viden om omfang, indhold og effekt af folkeskolens specialundervisning? I mine øjne har myndighederne svigtet fatalt på disse områder gennem mange år.

Det er ærgerligt, at der fortsat synes at være manglende erkendelse af, at styring i folkeskolen kun er mulig gennem folketingsbeslutninger, der udmøntes i praksis af en velkvalificeret lærerstab med en professionsopfattelse, der svarer til nutidens krav. Lærernes grunduddannelse og efteruddannelse halter fortsat håbløst bagefter i den henseende.

Jeg glemmer aldrig, at der må stilles krav til myndigheder og forældre om at indgå konstruktivt som medspillere i folkeskolens udvikling. Men jeg har herudover det synspunkt, at det til enhver tid må være folkeskolens ansatte, der sætter dagsordenen for, hvordan vi udvikler folkeskolen i overensstemmelse med gældende lovgivning. Derfor må vi løbende drøfte vores faglige indsats. Er der noget, vi kan gøre bedre? Det vil kunne medføre intern uenighed. Vi må sammen finde måder at løse vanskelige problemer på. Det kan være vanskeligt at gøre, samtidig med at usaglig kritik hagler ned over folkeskolen. Vi må alligevel have mod til at føre den nødvendige kritiske, interne debat. Vi må aldrig overlade førerskabet i debatten til andre.

Jeg håber heller ikke, at det er umoderne at forvente, at lærerstanden fortsat værner om sine traditionelle samfundsmæssige grundholdninger. Hvad vil det være for et samfund, vi vil få, hvis vi fortsætter en udvikling, hvor et stort antal børn, der ikke passer til det 'normale', skal fjernes og gemmes væk. 'For elevernes skyld - forstås', - skriver Peter Hess! Skal de også gemmes væk som voksne? Hvor bliver 'folkets skole' af? Hvad bliver der af lærerprofessionen?

Lad os fortsat påtage os et stort medansvar for folkeskolens udvikling. Det er en opgave for alle ansatte i folkeskolen. For den enkelte lærer i forhold til sine forældre, for folkeskolens ledere og for Danmarks Lærerforening på alle niveauer i forhold til myndigheder og offentlighed. Ud fra disse grundholdninger vil jeg optimistisk fortsætte med at debattere og søge indflydelse på udvikling af folkeskolen og dens specialundervisning.

Jeg vil stadig anbefale Peter Hess at læse min analyse, da han angiveligt interesserer sig for mine synspunkter. Det vil jo blive for langvarigt at gennemgå analysen gennem Folkeskolens debatsider.

Bjarne Nielsen

Jægerspris