Regeringens reformprogram '10 skridt mod en bedre folkeskole' var ynkeligt allerede i sit udgangspunkt. Skåret ind til benet skulle det tjene to formål.

Dels skulle det indfri Venstres letfattelige valgløfte om en time mere i dansk og matematik (svarende til andre tilbud under valgkampen som 'flere hofteoperationer').

Dels skulle en fase- og holdopdelt skole indføres, så kommunerne kunne holde skoleudgifterne i ro, så valgløftet om skattestop ikke blev undermineret.

Det sidste kiksede, men det første lykkedes. Med skoleforliget - der blev indgået i sidste uge mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne - får folkeskolen tilført ni ekstra timer. I kroner beløber det sig til 200-300 millioner.

Ganske vist siger pædagogiske forskere, at flere timer er spild af penge, men regeringen lytter ifølge eget udsagn ikke til råd fra 'eksperter og smagsdommere'.

Regeringen hører stemmer og ser de mange penge som en investering i næste folketingsvalg. Flere timer er en forbedring, som den almindelige vælger kan forstå.

Hvis regeringen havde haft reelle hensigter, havde den grebet sagen an på en anderledes seriøs måde.

Regeringsledelsen burde have givet den nye, uprøvede undervisningsminister Ulla Tørnæs ro til at sætte sig ind i det vanskelige skolestof, der har så stor betydning for den danske befolknings kulturelle selvforståelse. Så ville hun have haft tid til at tale med lærerne og de pædagogiske forskere, og måske ville samtalerne være endt med en erkendelse af, at det ville være en god idé at bruge de mange millioner på at undersøge, hvordan den danske folkeskole kan kvalitetsforbedres - på den seriøse måde.

Hvordan går det for eksempel med den differentiering af undervisningen, som er 1993-lovens metodiske svar på tidligere tiders niveaudelte skole? Og hvordan kan skolen på den bedst mulige måde forberede børnene og de unge til et liv i et samfund, der i stigende grad er kendetegnet af globalisering, individualisme og multietnicitet.

I stedet blev ministeren kastet ud i et håbløst forhandlingsforløb, der resulterede i en ny forligskreds uden Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, men med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, der begge mener, at svaret på tidens udfordringer skal findes i de gode gamle dage. Dengang solen altid skinnede, og eleverne blev delt efter evner og undervist i et fast, overskueligt pensum.

Det er der ikke meget fremtid i.

Dengang solen altid skinnede, og eleverne blev delt efter evner