Debat
Jeg bliver flintrende gal
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På langt de fleste punkter forstår jeg udmærket, at Lene Dige (Folkeskolennummer 46) reagerer på mit debatindlæg, som hun gør, og jeg er også enig i flere af de argumenter, hun fremfører. Selv var jeg meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sende det skrevne - og det skortede heller ikke på advarsler fra min mand, kollegaer og venner, som jeg rådførte mig med inden. Flere påpegede, ligesom Lene Dige, de faldgruber, der er til stede, når man vælger at skrive på den måde.
Inden jeg kommer med en nærmere redegørelse for mine bevæggrunde til at skrive debatindlægget, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at overskriften og tegningen til indlægget ikke er mit værk! Jeg havde kaldt indlægget 'Pressefrihed!', og blev derfor også noget overrasket, da det blev ændret til 'Ud med Kjærsgaard'. Jeg kontaktede redaktionen for at høre, hvorfor de havde ændret overskriften, og svaret var, at de syntes min overskrift var kedelig!
Jeg påpegede, at deres ændring havde betydning for, hvordan selve indholdet blev læst - hvilket en af mine elever i 9. klasse bekræftede, da hun sagde, at overskriften med det samme gav hende associationer til 'Ud med flygtningene' - men det var måske også redaktionens tanke?
Tilbage til Lene Diges indlæg. Nej, jeg ønsker selvfølgelig ikke at være med til at forfladige debatkulturen og ej heller at udøve pressecensur i almindelighed. Jeg accepterer og værdsætter ytringsfriheden højt, men jeg kommer unægtelig helt op i falset, når Pia Kjærsgaard ytrer sig om vores to-kulturelle medborgere. Jeg er lærer på en to-kulturel skole og har i flere år undervist både arabiske og somaliske elever, og mange gange er jeg blevet indigneret, når de har fortalt om chikanerier, de udsættes for. Når voksne mennesker kan finde på at behandle børn - der ikke har gjort andet end at have en anden hudfarve - så ubetænksomt, bliver jeg flintrende gal. Når hertil kommer, at meget af den fjendskhed, de bliver mødt med, har sit udspring i den politik, som Pia Kjærsgaard repræsenterer, er det, at temperamentet løber af med mig, og jeg opfører mig politisk ukorrekt.
Men selvfølgelig kunne jeg have valgt - og måske også med større succes for ytringsfriheden - at være saglig og objektiv i forhold til de påstande, Pia Kjærsgaard fremfører, men omvendt er det ikke min erfaring, at hun er en person, der forholder sig lyttende til andres argumenter, uanset hvor veldokumenterede de måtte være, så på forhånd havde jeg absolut ingen forventninger om, at der var mulighed for at skabe en saglig debat.
Afslutningsvis vil jeg tilbagevise, at jeg med mit enlige indlæg skulle være repræsentativ for den danske lærerstands evne 'til at argumentere sagligt for deres meninger'. Tværtimod mener jeg, at lærere almindeligvis er meget saglige i debatten på disse sider, så mere end et enkelt odiøst indlæg skal der nok til for at ændre folks opfattelse af lærere generelt!
Lene Sørensen
Aalborg
Svar
Folkeskolen forsøger at give artikler og indlæg en overskrift, der kan lede læserne ind i teksten. Ved at bruge Pia Kjærsgaards navn i overskriften fik vi også fortalt lærerne, hvad sagen drejer sig om.
Redaktionen