Når et flertal i bestyrelsen for Københavns Lærerforening, KLF, ikke har sendt den indgåede aftale til urafstemning, er svaret ganske simpelt. For det første fordi aftalen skulle indgås inden 1. oktober, for at de decentrale lønmidler kunne komme til udbetaling. Da det drejer sig om cirka ti millioner kroner, er det jo ikke helt ligegyldigt. Mindretallet i bestyrelsen anså det åbenbart for mere væsentligt at forsøge at forhindre tillidsrepræsentanterne i at forhandle en del af lønnen i et forsøgsår end at få opfyldt alle vores krav. For det andet fordi aftalen faktisk er en opfyldelse af vores lønpolitik, og for det tredje fordi der er tale om en forsøgsordning, og forsøg plejer man først at evaluere efter afslutningen.

Jeg nærer så megen tillid til både tillidsrepræsentanternes evner til at forhandle, når de sammen med inspektørerne har gennemgået en fælles forhandleruddannelse - der er en del af aftalen - og til medlemmernes dømmekraft ved den urafstemning, der skal finde sted i 2004. Mon ikke de kan vurdere ordningen, uanset hvor mange penge der har været til lokal forhandling.

Et nej til aftalen ville have medført separate forhandlinger med 80 ledere, hvilket efter min bedømmelse kunne føre til langt større lønspredning og uensartethed end den valgte løsning, hvor KLF centralt udbygger forhåndsaftalerne og er med til at bestemme, hvor mange midler der lægges ud. Jeg mener derfor, at mindretallets analyse ganske enkelt er forkert.

Ole Hein (Folkeskolennummer 46) citerer den vedtagne resolution, der rummer tre dele, som bestyrelsen er i færd med at tolke, da teksten desværre ikke er klar, hvilket jeg gjorde klart på KLF's generalforsamling 11. oktober. 1) Så få midler som muligt skal ud til tillidsrepræsentanterne - det er vi enige om. 2) Bestyrelsen skal begynde med at få hele forhandlingskompetencen tilbage til centrale forhandlinger - at opfylde denne passus er ikke helt nemt, samtidig med at forsøget skal afvikles efter hensigten. Bestyrelsen er i gang med at diskutere, hvordan det skal gøres. 3) Vi skal arbejde med indgåelse af nye forhåndsaftaler, når forsøgsperioden er slut - det er sådan set ukorrekt, idet en samlet bestyrelse er enig i at fortsætte vores mangeårige system med forhåndsaftaler, hvoraf den netop indgåede er en del, også i forsøgsperioden.

Da aftalen gælder et år, og derefter først kan opsiges med seks måneders varsel, kan der ikke blive tale om 'afvikling af forsøget hurtigst muligt', som Ole Hein skriver. Han er faktisk lidt hurtigt ude med sit budskab, idet bestyrelsen netop er gået i gang med at drøfte, hvorledes resolutionen kan omsættes i praksis.

Jan Trojaborg

formand for Københavns Lærerforeningog medlem af DLF's hovedstyrelse