Som stærkt aldrende pensionist er det utilstedeligt af undertegnede at blande mig i viceinspektør Vagn Madsens årelange temperamentsfulde opgør med skolelove og folkeskole og de kummerlige undervisningsresultater, han har formået at tilkende dem. Dog synes der på det allerseneste at tegne sig et lille lyspunkt for Vagn Madsen selv, idet han synes at have forladt det af ham så hyppigt praktiserede kancellisprog, som jeg har truffet hos den tyske digter Hoffmanns filosofiske hankat Murr, som Hoffmann har forlenet med både knarvornhed og dømmetendenser. Det er nok klogt af Vagn Madsen at distancere sig fra bemeldte kats vidtløftige kattejammer. Selvom det måske ikke bliver til 'Kattesølv, som Cæsars Tale' (C. Hauch), vil en debat på kattepoter dog være et smukt fremskridt!

Poul Andreasen

Lynæs