Jeg krummer ofte tæer, når jeg ser repræsentanter fra Danmarks Lærerforening på tv-skærmen. Helt galt gik det i 'Rigets Tilstand' torsdag den 5. november, hvor Jørgen Stampe skulle forsvare lærerne i det samlede skolebillede. Efter nogle helt tåbelige påstande fra studieværten havde jeg forventet et knivskarpt svar.

I stedet blev det til vage formuleringer, nærmest undskyldninger. 'Vi er meget optaget af . . .', 'Vi forsøger også . . .' og så videre. Kun et eneste svar var brugeligt:

Det er Folketinget, der har afstukket rammer og retningslinjer for folkeskolen, og det er kommunalbestyrelserne, der via de økonomiske rammer bestemmer, i hvor høj grad de enkelte skoler kommer til at leve op til lovens intentioner. Vi udfører til enhver tid loyalt vort arbejde i overensstemmelse med de retningslinjer, vores arbejdsgiver afstikker.

Hele tv-Danmark fik i stedet den aften indtrykket af, at lærerne har en stor del af skylden for, at eleverne lærer for lidt, hvis de altså gør det.

Her mener jeg heller ikke, Jørgen Stampe meldte klart nok ud. Hvem siger, eleverne ikke lærer noget? Vi har knalddygtige elever, der kan utroligt meget, og som i forhold til min generation (årgang 46) kan langt mere og noget meget mere væsentligt, end vi kunne. Det er utroligt, at de unge mennesker er så dygtige på trods af kraftig reducering i timetal og lektionslængde, samtidig med at politikerne har bestemt, at vi skal undervise i færdsel, sundhed, arbejdsmarkedsforhold og meget andet. Det fik seerne ikke klar besked om.

Så blev det påstået, at skolen var dyr. Her kom en vag, men korrekt forklaring om særforsorgens udlægning, men det havde unægtelig hjulpet betydeligt, hvis der utvetydigt var gjort opmærksom på, at pengene var sparet mange gange ved nedlæggelse af de mange institutioner. Det var blandt andet en af begrundelserne for udlægningen.

En sympatisk virksomhedsleder påstod, at de unge mennesker, man fik ud i virksomhederne, ikke var så dygtige som tidligere. Hvorfor gav Jørgen Stampe ham ikke ret? For han havde ret. Erhvervslivet og befolkningen burde have fået en fornuftig forklaring.

Tidligere gik mange med real- eller mellemskoleeksamen samt de dygtigste fra den almene linje ud i de almindelige erhvervsuddannelser. Disse unge tager i dag en gymnasial uddannelse.

Den gruppe unge, som erhvervslivet i dag rekrutterer lærlinge og elever fra, er for manges vedkommende i boglig forstand fra næste lag. Mange af dem fik for 30 år siden ingen uddannelse. Det gør de i dag, det er fint. Det er ikke skolens skyld, men dens fortjeneste. Lad os glædes over, at næsten alle unge i dag kan få en uddannelse.

Alt i alt var det en ynkelig optræden fra DLF's side, og det kan vi ikke være tjent med. Det er os, der betaler hyren, men ikke for at vores repræsentant hopper rundt som en skræmt kanin og tydeligt demonstrerer, at han ikke har brugt ret meget F-tid før tv-timen.

Flemming Østergaard

Holstebro