»Ideerne er gratis. De er der bare. Når man lukker øjnene eller løber en tur. Men det er ikke dét, der er problemet. Det er at gøre noget ved dem - at handle. For handling er evner, vilje og mod. Og det er handling, der skal til. Kreativitet er fantasi, der bliver til noget. Drømme, der bliver til virkelighed«. Simon Hempel-Jørgensen er slet ikke i tvivl om, hvad kreativitet er. Han er lærer i fysik/kemi, matematik, natur/teknik og biologi, og han mener, at handling er evner, vilje og mod. Det har han og eleverne skrevet ned. Også på latin, fordi det lyder klogere.

»Det er ikke et spørgsmål om størrelsen af de tre egenskaber. Hver person har sin kombination, og den er værdifuld for vedkommende. De, der ikke kan regne, har måske mod til at spørge og få hjælp, og derved sætter de noget i gang«, mener han.

»Men der findes også mange dygtige mennesker, der ikke rigtig bidrager med noget«.

Ligeværdighed i hans udlægning er, at enhver bidrager med sine styrker. Der findes mange faktorer, men når det gælder handling - og det gør det for ham - så er det de kendte: Jeg kan, jeg vil og jeg tør.

Simon Hempel-Jørgensen er lærer på Sdr. Vang Skole i Kolding. Han har linjefag i matematik og hjemkundskab. Han har dog valgt hjemkundskab fra, fordi der er for lidt tid og for få penge til, at han kan udfolde sine ideer i faget. Naturfagene har han altid godt kunnet lide, så det er oplagt for ham at undervise i dem.

»I biologi lærer jeg sammen med eleverne. Men det er en udfordring, og det tager længere tid. Når man har linjefaget, har man et bredere fundament fra starten«.

Fra Galilei til mobiltelefon

»Galileo er vores helt. Han fandt teorien, jeg opfandt kuglebanen«.

Simon Hempel-Jørgensen og 8.a er i gang med at repetere og gøre klar til Københavnerturen. De skal åbne Naturvidenskabsfestivalen (der fandt sted i uge 39), så eleverne lægger sidste hånd på de forsøg, de skal vise frem.

»Galilei er vores helt, fordi han gik imod kirken og ville undersøge tingene. Hvis det ikke var for ham, så var vi ikke dér, hvor vi er i dag - med mobiltelefoner og så videre«, fortæller Simon Hempel-Jørgensen.

Simons kuglebane, der skal demonstrere Galileis arbejde, er fragtet til København. Det er en 17 meter lang aluminiumsramme udstyret med fotoceller. Ned ad banen sender man en stålkugle og kan så få meget præcise værdier om accelerationen. Banen giver mulighed for at tale om energibevarelse, tyngdekraft, hastighed og acceleration.

Efter en kort intro drager eleverne ud i deres grupper. Nogle smutter op i gården med målebånd og linealer. Andre skal maile til en lærer, der er med på Galathea-ekspeditionen.

Klassen har fire sammenlagte lektioner. De arbejder med biologi, fysik, kemi - og med matematikopgaver, når de ikke kan komme videre med de andre opgaver. Her er der ikke plads til ventetid.

»I skal ikke vente på mig. Jeg har sagt det tusinde gange før. Regn!« lyder det fra Simon Hempel-Jørgensen. Aftalen er, at eleverne arbejder videre med deres matematikopgaver, hvis der opstår en pause, eller hvis de er færdige med gruppearbejdet.

Eleverne er spredt ud i klasselokalet, i gården, i fysiklokalet, eller de sidder ved et bord på gangen og regner.

At lære at skabe

»Simon kan pludselig finde på at sige, at 'nu skal vi ned i byen og undersøge noget'. Det er ikke bare efter bogen. Vi laver alt muligt sjovt«, fortæller en af eleverne, mens han holder på målebåndet i koordinatsystemet, som de har lagt i skolegården. Simon Hempel-Jørgensen går rundt og hjælper, kommer med rosende kommentarer eller kritik.

»Det handler om at skabe rammer for børnenes ideer, være med til at udvikle dem og rose for at komme med andre måder at gøre tingene på. Alle elever er ikke kreative, men alle har fantasi, tror jeg. Problemet er, at når det lille barn viser en tegning af en skovtrold og får ros, så opstår der nogle gange en 'rigtig' måde at tegne en skovtrold på. Selve det at skabe bliver ofte nedprioriteret«.

Han understreger, at man som lærer skal turde slippe undervisningen og miste overblikket.

»Man må ikke være bange for, at der så pludselig sidder en gruppe teenagetøser og pludrer. Det er uproduktivt og ødelæggende for andre, men det sker jo. Som lærer må man overvinde det. Det er svært, fordi man har et mål for sin undervisning, men man må acceptere, at der indimellem kommer noget andet ud af det«.

Naturens forpost

Sammen med sin kollega på skolen, Kim Mikkelsen, arbejder han med elevernes nysgerrighed.

»Vi leger forskere sammen. I 2. klasse udvikler eleverne en hypotese og søger svar. Vi har ikke svaret på forhånd. Børnene finder svar, og nye spørgsmål dukker op. Et eksempel var affald. Hvad sker der, når vi smider ting i skraldespanden? Eleverne prøvede selv at kompostere, og vi besøgte en losseplads«, fortæller Simon Hempel-Jørgensen.

»Vi ville designe en bedre losseplads, og børnenes idé var, at hvis der var hyggeligt på lossepladsen, ville flere komme der og genbruge tingene«.

2.-klassen vandt en pris i konkurrencen Unge Forskere med deres affaldsprojekt.

De to lærere arbejder godt sammen. De søger penge og sætter projekter i værk. Lige nu er det opbygningen af en naturforpost på en gammel håndboldbane ved skolen.

»Ideen opstod, da jeg talte med pædagogerne. Det gør vi ellers ikke meget. Men vi talte om, at Fælles Mål og de pædagogiske planer for skolefritidsordningen passer sammen, og så blev vi enige om at bygge en naturforpost«.

De har søgt penge til at installere elektricitet, solpanel og til et fugletårn, der også skal kunne bruges til at arbejde i. I læ for regn og rusk.

Arealet er et engområde med forvildede frugttræer, brombærkrat og nøddebuske. Kim Mikkelsen har gravet en sø ud, så der bliver muligheder for at arbejde med vand, vejr, flora, fauna, energi, bålmad og meget mere.

»Pædagogerne får et godt sted at være med børnene, og det bliver muligt for lærerne i indskolingen at komme ud i noget natur med eleverne. Det er ellers svært at nå ud med en 1. klasse i natur/teknik på én lektion. Men forposten er jo lige her, og så er den grænsen mellem det kendte og det ukendte«, siger Simon Hempel-Jørgensen.

»Når samarbejde mellem pædagoger og lærere skal i gang, kræver det en succes, så vi satte meget ind på præsentationen«.

Pengene til naturforposten kommer fra Tipsmidlerne, Dansk Naturvidenskabsfestival og måske fra en lokal fond.

Kreativitet

De næste uger kan du i Folkeskolen læse om kreative praktikere, lystfuldt arbejde, kaos og kunst.

Du kan være med til at bestemme, hvor kreativt det skal være. Læs mere og giv dit skæve undervisningstip videre til andre lærere. Tag kreativitetsraketten til www.folkeskolen.dk/kreativitet

Kreativitet på fodboldbanen

»Det, kreativitet betyder for mig, er, at man gør noget uventet. Man overrasker, gør noget, man ikke havde forventet, noget sjovt.

Når jeg er kreativ inde på banen, er det, når jeg sætter folk af ved at forvirre dem på en eller anden måde. Og uden for banen er det, når der er nogle, der kommer med dumme kommentarer. Så har jeg altid en smart kommentar igen, og det lukker så munden på dem«.

Tobias, 15 år, som i Høghs og Laudrups fodboldskole på TV2 får til opgave at være kreativ. Han og de andre drenge skal finde alternative løsningsmodeller og vende tingene på hovedet, når de for eksempel skal fra en ende af et område til et andet gennem et hul, som de umuligt kan komme igennem. Lars Høgh definerer kreativitet for drengene som »En kombination af at spille effektivt og så lave nogle spændende ting«.

»Vi bygger på nulfejlmetoder i samfundet. Det er vores fejl, for kreativitet bygger på at prøve, fejle, lære, reflektere - og prøve igen. I banken forventer vi en nulfejlmetode, men den skal ikke bruges i en kreativ kultur« Peter Busch, »Internal Knowledge Broker« hos Kaospiloterne i Århus. Læs mere om uddannelsen til Kaospilot i næste uge