Forår i Toscana med Folkeskolen

Oplev vin, kultur og bølgende landskaber på en dejlig forårsrejse 28. april - 3. maj med Folkeskolen og Albatros Travel

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Toscana er måske Italiens mest kendte region. Her oplever vi ud over en usædvanlig smuk natur et væld af Italiens kulturelle seværdigheder. På vores rejse gennem det smukke område er vi omgivet af bølgende marker med solgule solsikker, krogede oliventræer og grønne, frodige vinmarker.

Vi besøger nogle af de charmerende byer som Siena, Arezzo og San Gimignano og får alle steder lejlighed til at nyde deres specielle stemning. Udgangspunktet for vores eventyr er en af Toscanas klassiske kurbyer Chianciano Terme, hvor vi indlogeres på et hyggeligt hotel med halvpension.

Man får naturligvis tid til at prøve de varme termalbade og se nærmere på et par vingårde i Montalcino og San Gimignano.

Vi har en dansk rejseleder med.

Fakta om forårsrejsen

Afrejse lørdag 28. april 2007 fra Kastrup. Hjemkomst torsdag 3. maj. Prisen per person i dobbeltværelse er 5.990 kroner. Tillæg for enkeltværelse er 800 kroner. Rejsen bestilles hos Albatros Travel på telefon 3698 0000. Oplys rejsekode LR FS5. Se det udførlige program på www.folkeskolen.dk

Med i prisen: Flyrejse København-Firenze tur/retur, alle flyskatter og -afgifter, dansk rejseleder og desuden lokalguide i Siena, indkvartering på Hotel Albergo San Remo, halvpension, transporter, udflugter og entré til kurbad, jævnfør program, vinsmagning i Montalcino og picnicfrokost med vinsmagning i San Gimignano.