Anmeldelse

Tro og ritualer i folkekirken

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ofte svært for vore nydanskere at forstå, at Danmark er et kristent land. For danskerne er ikke så synlige med deres tro og ritualer. Derfor kan det være svært at få gjort den kristne tros betydning tydelig i Danmark, når man er kommet hertil fra et andet land. Der er masser af synlige tegn på kristendommen omkring os, og det er dem, som denne lille dvd handler om.

Alle vore kirkebygninger, juletraditionerne og vore fridage og ferier er udtryk for, at den kristne religion har været i landet i mere end 1.000 år. Derfor er der nu lavet denne informative dvd, der giver et billede af tro og religiøs praksis inden for folkekirkens rammer. Her beskrives de kirkelige og personlige ritualer; kirkeårets inddeling med højtiderne, jul, påske og pinse, samt de personlige med dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Dvd'en kan bruges til oplysning og undervisning om centrale temaer i en folkekirkelig religiøs praksis og denne praksis' placering i mange danskeres tilværelse. Men andre vil også kunne have glæde af en generel indføring i dansk kultur- og samfundsliv.