Selv når voksne mennesker bærer slør som deres påklædning, må man diskutere, hvor meget det i virkeligheden handler om deres eget valg. Hvis det ikke var en livslang tvang, trussel, pres, krænkelse og kontrol, så var der ikke ret mange kvinder, der ville bære slør.

Med hensyn til børn er der overhovedet ikke engang tale om et tilsyneladende valg. Børn bliver, alt efter hvad forældrenes tro og traditioner siger, sat i en situation, hvor de bliver tvunget til at gøre noget, som de aldrig har haft mulighed for at bestemme over.

Når en pige skal gå med tørklæde og dække sig selv, påvirker det først og fremmest hendes opfattelse og forståelse af sig selv. Hun skal se, huske og føle, at hun ikke er ligesom drenge, og skal ikke forvente den samme frihed og de samme rettigheder. Hun skal opføre sig på en måde, som først og fremmest er til gavn for religionen, en opførsel, som hun aldrig har haft mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved eller forstå, før det bliver til en del af hende og hendes identitet.

Det, at pigen efter mange års påvirkning bliver nødt til at acceptere dette, retfærdiggør ikke det psykiske pres og de skader, som disse piger som børn har været udsat for og skullet acceptere.

Desværre ser mange ikke nogen problem er med, at små børn går med slør. Nogle mener endda, at det er børnenes ret at gå med slør. Og at det er en del af deres kultur og religion, som skal respekteres. Men hvis man ville respektere disse børns rettigheder, skulle man respektere deres ret til at være børn og til ikke at blive brugt til religionens reklamefiduser. Børn har ikke nogen religion, og derfor må de også være fri for religionernes påbud og forbud.

I de vestlige lande har man ikke kunnet se forskellen mellem det at gå med slør på baggrund af sin politiske/islamiske overbevisning eller at bære det, fordi man under hele sin opvækst på den ene eller anden måde er blevet tvunget til at gå med slør. Derfor har islamisterne kunnet foregive at udtale sig på vegne af alle andre kvinder. De har kunnet overbevise nogle i de vestlige lande om, at sløret er kvindernes eget valg og identitet. Og derfor skal - og må - man ikke se det som et undertrykkende middel og symbol.

Kravet om et forbud mod at bære religiøse symboler på skolerne kan være med til at beskytte børn og unge og deres ret til at være børn og unge og ikke religionernes reklamefiduser. Kravet om et forbud kan give børn og unge en reel valgmulighed og en chance for at kunne vælge eller fravælge den religiøse påklædning, når de bliver voksne nok til at kunne tage stilling til det. Men et forbud må ikke alene gælde for folkeskoler. Et forbud mod at bære religiøse symboler skal også gælde for de private skoler, ellers bliver endnu flere børn sendt til de etniske/religiøse skoler og bliver fuldstændig isoleret fra resten af samfundet og kommer endnu mere under den religiøse kontrol.