Læseplan. Det her kan der komme noget godt ud af. Bertel Haarders »udvalg til forberedelse af en national handlingsplan for læsning« blev nedsat i august, og i sidste uge holdt ministeren pressemøde om resultatet.

Rapporten indeholder en lang række hovedsageligt gode og konstruktive anbefalinger. Og - hvad der nok er endnu vigtigere - Bertel Haarder har tilsyneladende til hensigt at følge ganske mange af dem.

Det mest positive er, at der lægges op til en helhedstænkning: Den tidlige læseundervisning skal have et kraftigt løft. Men der skal arbejdes med læsning gennem hele skole- og uddannelsesforløbet. Og også endnu tidligere - gennem sprog-screening af alle treårige, styrket sprogstimulering i daginstitutioner og daglig læseforberedende undervisning i børnehaveklassen. Og skolen skal understøtte elevernes lyst til at læse - blandt andet ved at sørge for god adgang til både skøn- og faglitteratur på alle klassetrin. Udvalget foreslår, at læsning fremover skal være en del af skolens afsluttende prøve, og der skal tilbydes fagintegreret læseundervisning i ungdomsuddannelserne. Kommunerne skal sikre kvalificerede lærere til læseundervisningen, læsning skal styrkes i læreruddannelsen, kommunernes læsekonsulenter og skolernes læsevejledere og lærerne skal efter- og videreuddannes, og læseforskningen skal udbygges kraftigt. Og så videre, kunne der tilføjes.

Det kan blive godt. Rigtig godt. Hvis alle vil spille med. Og hvis man gør sig klart, hvor der lurer problemer.

Der er for eksempel afsat 175 millioner kroner på finansloven til efteruddannelse af lærere og skoleledere. Over de næste fire år. Hvis kommunerne er i stand til - og vælger - at løfte deres del af byrden, kan de række et stykke vej. Men skatteloftet gør det ikke nemt. Og forleden slog undervisningsministeren ud med hånden og sagde, at pengene også skal bruges til efteruddannelse af seminarielærere. Det er der uden for al tvivl et stort behov for. Men det kan nemt ende med at blive et meget tyndt lag efteruddannelse om læsning, der smøres ud. Naturfagslærerne står også i kø for at blive fagligt opgraderet.

Også indholdsmæssigt skal ministeren passe på, når den nationale plan lægges. Det er nødvendigt med et kvalitativt løft. Men kvantificeringen - at så og så mange procenter skal kunne læse på det og det tidspunkt - er ikke nødvendigvis et fremskridt. Læselysten risikerer at blive dræbt undervejs. Udvalgets velsignelse af én metode - lydmetoden i bestemt ental - er også farlig. Der er dokumentation for, at arbejde med lyd virker godt. Men også andre veje kan føre til målet, og jo bredere metodeviften er, jo nemmere er det at få alle med.

Men lykke til, Bertel Haarder. Lærerne står i kø for at klø på. Med stor læselyst.

-th