Smagsdommerne har ikke sluppet deres greb endnu. Og undervisningsminister Ulla Tørnæs ved man ikke mere, hvor man har. Lærernes metodefrihed skal nu styres centralt.

Det er den sørgelige kendsgerning af hele kanondebatten. Vi har nu fået en liste over kendte danske forfattere, som for fremtiden skal konserveres og gøres til museumsgenstande.

Hvis man er liberalt indstillet, så er det et tilbageslag for danskfaget og hele folkeskolen. Intet mindre. Nu må man høre på nationalromantiske smagsdommere som for eksempel Jørn Lund og Torben Weinreich, der gør sig kloge på, hvilke forfattere nutidens elever bør have kendskab til. I et liberalt samfund og dets skoler bør beslutningerne træffes så tæt på de involverede parter som muligt. I dette tilfælde altså eleverne og lærerne. Kultur-ensretning er ikke liberalt og endda absurd i Danmark, hvor der jo findes flere kulturer! Har jeg nødvendigvis noget til fælles med fru Jensen i Herlev, fordi vi læser tekster af de samme danske forfattere? Er vi virkelig så ens, vi etniske danskere? Får vi de samme nostalgiske læseoplevelser af de samme forfattere?

Jørn Lunds og Torben Weinreichs smagsdommeri er efter min mening blevet en parodi.

De taler nu åbenlyst om gode og dårlige forfattere. Med hvilken ret gør de det? Har de en særlig indsigt i, hvilke forfattere nutidens elever får særlig glæde af i deres individuelle livsprojekt?

Men til alle mine kolleger hjemme i Danmark skal lyde et passende råd, når I næste gang hiver St. St. Blicher-dukken frem. Tjek lige, om ikke Søren Krarup eller Jesper Langballe gemmer sig bag den!

Forkortet af redaktionen