Fagligheden i folkeskolen skal styrkes. Sådan har den politiske parole lydt fra Ulla Tørnæs, lige siden hun for tre år siden blev undervisningsminister. Og sådan lød den også i et interview i Folkeskolens tv-magasin »Skolebænken« på dk4 i denne uge.

En af de sikreste veje til at nå det mål går gennem efteruddannelse af lærerne i deres respektive fag. Men det kniber gevaldigt med den faglige efteruddannelse. Der er færre kursustilbud end tidligere, og et ud af tre kurser, der bliver slået op, bliver aldrig til noget, fordi skolerne kun har råd til at sende ganske få lærere af sted.

»Udbuddet af faglige kurser var langt større, da vi havde Danmarks Lærerhøjskole. Dengang kom der også mange flere ansøgere«, siger udviklingschef Henning Bentzen fra CVU København og Nordsjælland.

Han forsøger løbende at danne sig et billede af situationen, og for Folkeskolen har han udarbejdet en oversigt over tilbuddene om kurser i skolens fagrække i den storkøbenhavnske region, som dækker omkring en tredjedel af det samlede antal lærere. Tallene viser, at det kun lykkedes at oprette 169 af de 247 skolefagsrettede kurser, som lærerne kunne vælge imellem op til dette skoleår. Og tendensen bliver mere end bekræftet af CVUerne på Fyn og i Jylland. For eksempel er de faglige kurser stort set udraderet hos CVU Nordjylland.

Det er flere årsager til aflysningerne. En af dem er, at staten kun binder 11 kroner i halen på hver kursustime mod 100 kroner for ti år siden.

»Ulla Tørnæs vil sikkert sige, at taxametertaksten er trappet ned, i takt med at kommunerne har fået mere i bloktilskud. Men pengene kan lige så godt gå til asfalt som til efteruddannelse. Derfor vidste vi, det ville få alvorlige konsekvenser for lærernes efteruddannelse, at taksten blev sat ned«, siger Henning Bentzen.

Lærerne vil ellers gerne efteruddannes. Alene CVU København og Nordsjælland modtog 4.000 ansøgninger op til dette skoleår, men kun halvdelen af lærerne havde en skole i ryggen, som var parat til at betale tid og kursusafgift.

»Populært sagt er lærernes vilje til at søge efteruddannelse dobbelt så stor som skolernes resurser«, konstaterer Henning Bentzen.

Kurserne bliver kortere

Manglen på penge til efteruddannelse går også ud over kursernes længde. For 20 år siden varede et fagligt kursus typisk 100 timer. For seks-syv år siden var længden faldet til omkring 60 timer, og i dag er den nede på cirka 30 timer.

»Vi må indrette vores tilbud efter, at lærerne ikke længere får lov til at gå på lange kurser. Skolerne vil hellere sende tre lærere på kursus i 30 timer end én i 100 timer. Men uanset hvilket fag vi taler om, går der noget tabt, når vi skærer timer væk. I den ideelle efteruddannelse bliver deltagerne præsenteret for ny forskning og viden, som de går hjem og prøver af. Dernæst mødes de igen for at reflektere over deres arbejde. Her ligger der nogle meget værdifulde diskussioner, men det kan man umuligt nå på 30 timer«, siger Henning Bentzen.

Han anerkender, at efteruddannelse også kan foregå på skolen. Men det er ikke billigere (Se »Kommentaren« om aktionslæring på skolen side 21. Redaktionen). Han tror også på modellen med resurselærere, der tager en diplomuddannelse med det klare formål at give deres viden videre til kollegerne hjemme på skolen. Det kan bare ikke stå alene.

»Faglig refleksion går på spørgsmål som: Hvad gør jeg? Hvorfor gør jeg det? Og hvordan kan jeg gøre det anderledes? Derfor har lærere også brug for at komme væk fra hverdagsmiljøet og blive konfronteret med andre måder at tænke på«.

Henning Bentzen kan ikke sætte tal på, hvor megen efteruddannelse der foregår på amtscentre, på kommunernes egne pædagogiske centre og på skolerne. Men det er begrænset, hvad der sker af fagfaglig uddannelse, lyder hans erfaring. Og når det er tilfældet, er der som regel tale om meget korte kurser.

»Op mod årtusindskiftet oplevede vi en kolossal vækst i skolebaseret efteruddannelse, men det var i emner som undervisningsdifferentiering, fagteam og skoleudvikling. Dengang havde vi 150 af den slags kurser om året. Nu er vi nede på 50, så vi kan ikke sige, at faldet i den faglige efteruddannelse opvejes af andre kurser«.

Skolelederen er ikke en skurk

Betydningen af efteruddannelse anerkendes i lige høj grad af lærere og skoleledere. Det viser alle undersøgelser på området. Men skolelederen sidder med knappe økonomiske resurser og bliver den, der reelt må stoppe lærernes stræben efter at blive dygtigere til deres fag. Men skolelederen er ikke den reelle skurk, mener Henning Bentzen.

»Problemet bør ikke parkeres på den enkelte skole, men kan løses ved, at kommune og lærerkreds aftaler en politik for lærernes efteruddannelse. Og så skal politikerne følge aftalen op med penge, så skolelederne får reelle muligheder for at prioritere. Det kan de ikke, hvis de kun har råd til at sende tre lærere af sted«.

Henning Bentzen foreslår kommunerne at afsætte omkring 30 timer til hver lærer om året.

»Der er mange kommuner overhovedet ikke i dag. Det svinger fra 30 timer til tæt på nul, fordi nogle kommuner i enkelte år sparer al efteruddannelse væk for at få økonomien til at hænge sammen«, siger Henning Bentzen.

Problemet med at fylde pladserne på de faglige kurser er så alvorligt, at det ikke kun kan løses lokalt. Politikerne på Christiansborg må gribe ind og sikre CVUerne bedre økonomiske forhold, mener han.

»Det er deprimerende at blive ved med at udvikle tilbud, der ikke er nok deltagere til. Vi får kun tilskud til de kurser, vi gennemfører, så i længden har vi ikke råd til at vedligeholde faglige miljøer på alle områder. Det kommer først og fremmest til at gå ud over de små fag. Selv Ulla Tørnæs kan ikke forlange, at vi skal opretholde faglige kurser i alle fag, når politikerne kun giver os penge til de kurser, der bliver oprettet«.

Små fag som kristendom, historie, geografi, biologi og hjemkundskab er allerede trængt. Der er flere eksempler på, at antallet af tilmeldinger har været så lavt, at kurserne slet ikke er blevet oprettet.

folkeskolen@dlf.org