»Og det var din lærer hr. Ørnebjerg

som aldrig talte ned til en dværg

og gerne fortalte om kæmper så små

at de ikke var til at få øje på.

Og han kunne mer end sin ABC

for han kunne lege og slås med sne

og lærte os mere om at tro på os selv

end om det vi sku glemme alligevel.

Og han kunne mere end sit fadervor

for han ku forstå hvad kun få forstår

at større end kæmper i afgrund og dal

er en dværg på en kvist på en femtesal«.

Halfdan Rasmussen, 1977 fra tiden med optagelsesprøve til mellemskolen karakterer og små ugler og firkløvere nederst på siden hos dem der havde skrevet en god diktat og min sidekammerat kom i »fri mellem« og jeg i »mellem« og så var vi skilt men lærer Ørnebjerg fik indflydelse på skolelovene og en ny Keld og en ny Per fik lov at blive sammen og tanken var at de skulle hjælpe hinanden i par i grupper med projekter og lære det nødvendige og lære at lære og tro på sig selv og at alle var betydningsfulde selvom de ikke var lige dygtige og sammen med lærerne finde ud af hvor hver enkelt havde særlige behov og finde og bruge egne og andres resurser og ikke bare kigge på fejl der skulle rettes og sammenligne sig selv med egne tidligere præstationer og blive demokratisk dannet med tro på betydningen af og muligheden for indflydelse og og og

... så blev det pludselig farligt for hvordan skulle vi kunne se forskel på de unge mennesker når de kom ud fra en skole hvor de havde lært at tro på sig selv og hinanden og var gode til at bedømme egne præstationer så hellere begynde at rangordne dem så de kunne sammenlignes objektivt indbyrdes og begynde at konkurrere med de andre og leve op til kravet om at enhver skal være sin egen lykkes smed og at karakterer er meget bedre end livserfaring og kundskaber bedre end færdigheder de kan lære det kan de og kan de ikke kan vi kontrollere dem for kontrol af den menneskelige adfærd er nødvendig hvis den vestlige verden skal fortsætte med at udvikle sig og lærerne skal ikke tro at deres arbejde er hverken kulturelt ideologisk og slet ikke politisk for de skal bare lære eleverne kanonen og dens plads i historien og teste dem med mellemrum og indsende kopier af protokollen hver måned så vi kan følge med i den sociale arvs indflydelse på fraværet og standpunktet så vi ikke spilder resurser på dem der hverken vil eller kan og hvis arbejde alligevel skal outsources og det siger Niels Egelund og Pisa og OECD og KL og alle de andre kloge som trods Foghs nytårstale stadigvæk står til troende så lærerne slet ikke tror at de kan selv eller ved bedst

»Før jeg slutter, vil jeg fortælle dig, hvor svært det er for mig som lærer at se de planer, der truer vores skole. Jeg mener, at jeg i hele min karriere har respekteret det helligste i barnet: (at give det den bredest mulige viden til at udøve) retten til at søge sin egen sandhed. Jeg ved godt, at den slags ikke behager dem, der vil gøre lærerne til handelsrejsende i (den sande viden) Hvordan vil det ikke være om et stykke tid. Disse tanker gør mig meget trist til mode«. Louis Germain, Camus lærer i Algier i 20erne, i Camus, »Det første menneske«.

På en uge i oktober var der fem filosoffer og videnskabsmænd fra USA og Europa, der uafhængigt af hinanden udtrykte deres bekymring over en tilsyneladende totalitær udvikling i den vestlige kultur fuldstændigt som Kurt Tucholsky gjorde det i tyverne, lang tid før det i Tyskland var synligt for den brede befolkning.

Jeg tror, der er brug for kulturrevolutionære lærere, skoleledere, skolepsykologer

Per Kjeldsen, skolepsykolog og udviklingskonsulent