Debat

For lidt international

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg går på Odense Seminarium og skal i år skrive min bacheloropgave. Jeg har valgt at skrive i faget engelsk, blandt andet fordi faget er med til at ruste eleverne til det internationale samfund, vi er ved at nærme os. Jeg vil også gerne skrive opgaven på engelsk, da jeg mener, at det er mest nærliggende at gøre, når der er tale om et sprogfag. Derfor søgte jeg dispensation.

Men regeringen udsender modsigende holdninger omkring den internationalisering, den ønsker.

I Folkeskolen nummer 41 kunne man læse om kinesere, der er kommet til Danmark for at tage den danske læreruddannelse på engelsk. Det fremgår, at danske studerende ingen mulighed har for at tage enkelte fag på engelsk. Vil man det, så har det ifølge Kirsten Lippert i Undervisningsministeriet »ikke noget med læreruddannelsen at gøre«. Der fortælles samtidig om en kampagne, der skal gøre danske lærere mere internationale. Regeringen har afsat flere millioner kroner til kampagnen, som skal »bringe et internationalt perspektiv ind i undervisningen«.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Muligheden for at studere på et andet sprog er jo netop at bringe det internationale ind i undervisningen. Man skal ikke begrænse studerendes mulighed for at udfolde sig på andre sprog, men det er det, regeringen gør.

Jeg fik et nej til min ansøgning. Begrundelsen (af Kirsten Lippert) var, at det »er vigtigt, at den studerende demonstrerer sine danskkundskaber«. Det gjorde jeg i sommer; jeg fik et 7-tal i skriftlig dansk. Sidste år demonstrerede jeg mine engelskkundskaber ved et 11-tal i skriftlig engelsk.

Min bacheloropgave bliver nu i mine øjne en lille smule mindre international til trods for regeringens kampagne.