Efterhånden som tiden nærmer sig for et opgør med det nuværende lønsystem, begynder relevante spørgsmål at løbe ind.

Ebbe Danø i Folkeskolen nummer 44 og Jan E. Jørgensen i nummer 45 er begge bekymrede for, hvad der er gang i, og ønsker nogle flere udmeldinger.

I fagligt udvalg er vi i gang med forberedelserne til et lønoplæg.

Personligt ønsker jeg følgende for et kommende lønsystem:

Lærernes realløn skal sikres ved de centrale forhandlinger

Forlodsfinansiering af lønmidler er udelukket

Et forbedret og centralt aftalt lønforløb.

Bliver disse tre hovedpunkter indfriet, vil motivationen for de kommunale arbejdsgivere i forhold til decentrale forhandlinger være meget begrænset. De vil simpelthen ikke have råd. Vi vil til gengæld have fuld sikkerhed for, at alle lærere, uanset hvor de er ansat, vil få lige del i lønudviklingen. Det gør de ikke i dag.

Tilbage står, at der trods alt er indgået mange gode lokale lønaftaler i de år, vi har haft Ny Løn. De repræsenterer en lønsum, der er forskellig fra kommune til kommune, og som ikke skal gå tabt. Hvordan denne virkelighed skal håndteres, vil bero på en forhandling, men jeg ser flere muligheder for løsninger, der alle inkluderer, at ingen enkeltpersoner vil lide lønnedgang.

I øvrigt har vi levet med funk­tionstillæg, lang tid før Ny Løn blev indført eller forskellig løn for forskellige funktioner. Det har vi accepteret, fordi det har været objektive kriterier.

Man kan selvfølgelig diskutere det absurde i, at nogle funktioner får et tillæg, mens andre ikke gør. Men det, der er afgørende for mig, er at få gjort op med tankegangen om, at Ny Løn er det, der motiverer os lærere til en engageret indsat.

Derfor skal vi have et opgør med det nuværende lønsystem uden at det udvikler sig til fanatisme.