I Folkeskolen nummer 44 skriver Jan E. Sørensen, at især overenskomstansatte vil opleve en lønnedgang i form af manglende undervisningstillæg, hvis de får en anden funktion end undervisning, og derfor skal enhver funktion fremover udløse et på forhånd kendt tillæg, der som minimum opvejer det eventuelle løntab. For som han anfører: »Opgaven skal vel ikke udføres til lavere løn?«

Nej, jeg er helt enig med ham. Der skal netop ikke udvikles løndifferentiering mellem opgaverne. Desværre er denne løndifferentiering eller del og hersk en krumtap i Ny Løn-systemet.

Og derfor skal det ændres.

Årsagen til problemet er, at det centralt aftalte undervisningstillæg blev indført som funktionstillæg i forbindelse med overgangen til Ny Løn. Det var en delvis kompensation for, at slutlønstrinnet for »nylønnere« blev reduceret fra løntrin 39 til løntrin 35.

Ny Løn-systemet indførte også mulighed for at uddele lokale funktionstillæg.

Men pengene til alle disse forskellige tillæg findes alle sammen inden for den »sparede« lønsum fra trin 35 til trin 39 og i de allerede aftalte overenskomstmidler.

Der er samlet set for lærerne ikke flere penge i systemet, end der er aftalt. Vi har bare med Ny Løn og funktionslønssystemet givet den lokale arbejdsgiver afgørende og detaljeret indflydelse på, hvornår og hvordan pengene skal fordeles mellem os. Og rigtig mange kommuner sidder og fedter med vores penge.

I stedet for at vi skal slås indbyrdes om, hvordan de allerede afsatte og begrænsede midler skal fordeles på forskellige tillæg, så vil jeg hellere bruge foreningens samlede kræfter på at kæmpe for et tiltrængt fælles lønløft og herunder blandt andet arbejde for, at alle tillæg konverteres til en højere begyndelsesløn og et generelt bedre lønforløb.