Formanden for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Lene Rasmussen, har egentlig altid været imod prøver. Men over de senere år er hun nået hen til at ønske sig både prøver og karakterer i sine fag for at højne deres status. Hun har iagttaget udviklingen fra, at fag som geografi, historie og samfundsfag blev varetaget af en faglærer, til at det i dag er lærere med andre linjefag, der underviser. Det hænger sammen med, at man arbejder i lærerteam, og så er det en af lærerne fra teamet, der får timerne for at få skemaet fyldt op.

'Det må jeg anstændigvis nok tilstå, at hun har ret i. I vores ønske om at få så få lærere som muligt i teamet omkring en klasse bliver de små fag tabere', erkender formanden for Lederforeningen Jens Færk.

I ugens løb har politikere, elever og skolefolk stået i kø for at kræve karakterer og en eller anden form for afsluttende prøve i fag som historie, geografi og biologi. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut har bekræftet mistanken om, at de prøveløse fag prioriteres lavt af både elever, forældre, lærere og skoleledelser.

'Vi oplever, at historie bliver brugt som kit hele vejen igennem skoleforløbet - det bliver givet til de lærere, der mangler et par timer i at få skemaet til at gå op', fortæller Lene Rasmussen og konstaterer, at selvom den faste klasselærer måske er god til at få ro til at undervise, så er han eller hun ikke nødvendigvis fagligt kompetent til at undervise i historie.

Det samme oplever formanden for Geografforbundet Henrik Nørregaard. 'Fagligheden går mange gange fløjten, når matematik- eller dansklæreren får skemaet fyldt op med geografi', siger han og understreger, at de små fag har en rolle at spille i den styrkede faglighed og dannelse, som efterlyses i disse år: 'Hvorfor er USA så optaget af området omkring Irak? Det er den form for omverdensforståelse, man bedst får i geografi', mener Henrik Nørregaard.

Formanden for Lederforeningen Jens Færk erkender, at skolelederne nok ofte giver de prøveløse og lavtprioriterede fag til en af klassens lærere uden hensyn til linjefagsuddannelse. Hans bud på en løsning er, at man genindfører faglærerne, men uden at de nødvendigvis behøver at indgå på lige fod i teamet om en klasse, de kun har to timers ugentlig undervisning i.

Rimeligt forskrækkede

Evalueringsgruppen anbefaler, at der skabes større ligestilling mellem folkeskolens fag. Den har tre forslag til modeller, som kan give højere status til historie, biologi og geografi (gruppen har i henhold til sit kommissorium ikke set på de andre ikke-prøvefag, herunder samfundsfag): Der foreslås egentlige karakterer i fagene. At elevernes opgaver i fagene løbende samles i en såkaldt portefølje, som læreren vurderer med en skriftlig udtalelse, som kan vedlægges afgangsprøvebeviset, hvis eleven ønsker det. At man afslutter fagene med en årsopgave eller projektopgave.

'Jeg ville foretrække, at vi benyttede lejligheden til at give vide rammer for nye forsøg med andre prøveformer i folkeskolen', siger formanden for evalueringsgruppen, skoledirektør Ib Hansen, Kolding. Han understreger, at han trods sin historie- og geografibaggrund ikke kæmper for fagene som sådan, men for de generelle kultur- og naturfagskompetencer, som de rummer: 'Det er vigtigheden af de kompetencer, der gør os rimeligt forskrækkede, når vi ser, hvor lav status de har', siger han og erkender, at det kan blive nødvendigt med en kombination af den direkte motivation, som kommer af nysgerrighed og en inspirerende lærer, og den indirekte motivation, der kommer af 'kontant afregning ved kasse et' i form af karakterer eller en skriftlig tilbagemelding fra læreren.

Afgangsprøver koster

Evalueringsinstituttet har regnet på resurseforbruget til de årlige afgangsprøver. Det koster i gennemsnit 171 lærertimer per klasse at gennemføre de nuværende afgangsprøver. Afholdelsen af en mundtlig prøve tager omkring seks gange så lang tid som en skriftlig. Dertil kommer udgifterne til 1.050 beskikkede censorer, hvoraf de 400 rejser rundt og deltager i mundtlige afgangsprøver. Undervisningsministeriet har normalt haft fem fuldtidsmedarbejdere beskæftiget med folkeskolens afgangsprøver plus de ni fagkonsulenter, der bruger cirka halvdelen af deres deltidsansættelse på prøverne samt de seks opgaveudvalg, som udarbejder prøvesættene til de skriftlige afgangsprøver.