Bjarne Nielsen skriver i Folkeskolen nummer 45, at han er ked af, at jeg er blevet forskrækket over de synspunkter, han har fremført i et tidligere interview i Folkeskolen.

Jeg kan berolige Bjarne Nielsen med, at jeg ikke er forskrækket. Bjarne Nielsen er jo hverken den første eller den eneste skolechef, som klager over, at stadig flere elever indstilles til specialundervisning. Det er jo nærmest blevet et kommunalt mantra at kræve større rummelighed i folkeskolen. For elevernes skyld - forstås. Senest er det socialcheferne i kommunerne, der mener, at der skal være mere plads og rummelighed i folkeskolen. Med klasselokaler på 48 kvadatmeter og klassekvotienter på 22-28 styk er der absolut brug for mere plads i skolen - men det er nok ikke lige den vinkling, der anlægges.

Til næste år planlægger halvdelen af landets kommuner at spare på folkeskolen. For elevernes skyld? Det er især, hvad der måtte være tilbage af deletime- og tolærerordninger samt specialundervisningen, der står for skud. Man rammer præcis de steder, som ville kunne sikre en større rummelighed i folkeskolen. Alligevel lanceres disse nedskæringsforslag mange steder som omstruktureringer og pædagogisk nytænkning i rummelighedens navn.

Bjarne Nielsens indlæg føjer sig efter min mening smukt ind i denne sammenhæng.

Jeg er som sagt ikke forskrækket over Bjarne Nielsens synspunkter, men jeg mener fortsat, det er deprimerende, at en ledende skolepsykolog, som også er skolechef og samtidig formand for skolepsykologernes faglige forening, ikke kan præstere bedre råd og vejledning til de lærere, som sidder med elever med store problemer ude i klasserne. Det er tyndt.

Bjarne Nielsen inviterer til slut i sit indlæg til debat om specialundervisning og rummelighed, og det stiller jeg da fortsat gerne op til - men debat hjælper jo ikke i sig selv lærere og elever med at klare problemerne ude i klasserne.

Peter Hess-Nielsen

medlem af DLF's hovedstyrelse