Hvad er en god skoledag? Undersøgelser har for længst vist, at et barn ikke kan optage læring, hvis han eller hun ikke fungerer socialt. En væsentlig faktor til, at eleven oplever en dårlig dag, er mobning. Det kan svinge fra lidt drillerier, der er på kanten, til virkelig grov mobning. Vi kan i skolen hjælpe barnet til en bedre skoledag ved at være opmærksomme på problemet. Derfor har de fleste skoler arbejdet med begrebet mobbefri skolegang. Men problemet er ofte, at det som offer for mobning kan være svært at fortælle det til de nære omgivelser. Det er flovt at blive mobbet, man vil være ligesom de andre og ikke skille sig ud. Derfor er nettet et genialt medie til i en selvvalgt anonymitet at få hul på sit problem med at blive mobbet af sine skolekammerater. Nettets anonymitet gælder for så vidt mange af de kvaler, man kan have med sin identitet, hvorfor netsider om ensomhed og kærlighed er blevet meget populære og bruges af mange teenagere. Med hensyn til mobning er her et par adresser, der omhandler mobning.

Meget mobning foregår i det skjulte, det kan være sms-beskeder afsendt fra en offentlig computer, en lånt telefon eller egen. Det begynder nogle gange som lidt sjov og kan så eskalere til virkelig ondskabsfulde beskeder. TDC har i samarbejde med Børns Vilkår udarbejdet en pjece: 'Send mange smil - skriv med stil', i hvilken der er nogle råd om, hvad man ikke bør skrive. Den kan downloades i sin helhed, eller man kan vælge at printe siderne uden billeder på www.bornsvilkaar.dk under råd mod sms-mobning. Der er desuden et link til en side til de voksne, hvor de bliver rådet til at hjælpe deres børn til at indse, at man ikke skal lade sig rive med af en negativ social kultur i for eksempel klassen, men hjælpe den mobbede med at bryde isolationen.

En anden meget informationsmættet side er www.baret.dk, der er udarbejdet af organisationen Barnets Ret, som er en frivillig, ulønnet interesseorganisation, der arbejder ud fra FN's Børnekonvention for at fremme og beskytte børnenes retsstilling i det danske samfund. Her er mobning et af hovedpunkterne. Organisationen skriver, at Danmark er langt bagud med hensyn til forebyggelse af mobning, når man sammenligner med lande som Norge og Sverige. Sveriges love imod mobning giver ifølge siden en stor forskel, der ligefrem kan sammenlignes procentmæssigt. I Danmark mobbes 27 procent af skoleeleverne på et eller andet tidspunkt i deres skoleforløb mod Sveriges seks procent, og det til trods for at Sverige og Danmark før mobbeloven lå på niveau. Mobning er omtalt i folkeskoleloven, som siger, at man som forældre 'trygt skal kunne overlade sine børn i skolens varetægt'. Den siger også, at 'mobning ikke må finde sted', og der 'skal sættes ind over for mobning'. Dette er yderligere præciseret i Klare Mål, hvor mobning nævnes under punktet: 'At lære sammen med andre'. Uddraget fra Klare Mål og generel information som definition af mobning, et offers historie og en side om, hvor ansvaret ligger, gør samme side til et godt redskab i kampen mod mobning. Men hvad med de voksne? Er der ikke en lignende problemstilling? Kan man yde sit optimale på sin arbejdsplads, hvis man gentagne gange bliver udsat for ubehagelige kommentarer og ondskabsfulde bemærkninger fra kollegaer eller forældre? En anden faggruppe, nemlig HK, har som fagforening oplevet et stigende antal henvendelser om netop mobning på arbejdspladsen blandt sine medlemmer. En voksenmobning, som ofte har store omkostninger for ofret. Derfor har man udarbejdet en hjemmeside, hvor man kan få hjælp, diskutere og debattere emnet. Siden findes på adressen: www.voksenmobning.dk, der -er god, fordi man som kollega kan overveje, om de små bemærkninger på lærerværelset og ved timefagfordelingen er tenderende mobning. Siden er først og fremmest rettet til personen, der føler, at arbejdsmiljøet er belastende, men alle har nok godt af at læse den, da mobning først og fremmest brydes for både børn og voksne, ved at nogle af dem, der mobber, bliver bevidste om virkningen af deres ord eller handling og siger fra.