Lærere lærer for lidt af hinanden. Men både yngre og ældre lærere vil have glæde af en skolekultur, hvor det er almindeligt at lære af hinanden, og hvor efteruddannelse er et naturligt tilbud, siger seniorforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Martin Bayer. Han har netop afsluttet en undersøgelse af unge lærere i folkeskolen. Problemerne med vidensdeling præsenterede han på en konference, Seniorpolitik i Praksis, som satte fokus på et projekt i Horsens, der handler om at få ældre lærere til at blive længere i folkeskolen.

Projektet viste hurtigt, at det er god personalepolitik frem for særlige tiltag for ældre, der får både ældre og yngre til at blive i skolen. Hertil hører en kultur, hvor lærerne får mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af fødselsår.

'Man skal blive mere opmærksom på, hvordan lærere lærer. Der foregår ikke tilstrækkelig vidensdeling i dag. De nye vil virkelig gerne lære af de mere erfarne kolleger - og de ældre vil selv lære en masse af at videreformidle deres egen erfaring og viden. Der er masser af gode lærere rundt omkring på skolerne. Men de går lidt stille med det. Det er en del af lærerkulturen, at man ikke skal stikke næsen frem', mente Martin Bayer. Per B. Christensen, formand for Børne-og Kulturchefforeningen, hæftede sig også ved, at lærerne ikke synes, at der er gode betingelser for, at de yngre lærere kan lære af de ældre, og at alle kan lære af hinanden.

'Skolen er jo en vidensinstitution, men den interne læring fungerer ikke godt nok. Lærerne føler ikke, at de kan bruge alle de kvalifikationer, der er på lærerværelset - og derudover lære af dem, som har været på efteruddannelse', sagde han.

Baggrunden for forsøgene med at få ældre lærere til at blive i skolen er en række beregninger, der viser, at de kommende ti år vil skolen hvert år mangle mellem 1.500 og 3.000 lærere. Hvis alle lærere bliver på jobbet, til de er 63, er problemet næsten løst. Spørgeskemaundersøgelser viser, at lærerne allerede i 40-45-års-alderen tager beslutningen om, hvornår de vil holde op. Og at der også er mange yngre lærere, som forlader skolen. Derfor kan man ikke kun fokusere på de ældre lærere, hvis man ønsker at få lærere til at blive længere på jobbet.

Forskellige seniorer

Seniorer har meget forskellige ønsker. Derfor kan man ikke udarbejde en enkelt seniorpolitik: 'Jeg troede, at jeg var en god leder. Jeg forsøgte at finde ud af, hvordan vi kunne lave den helt rigtige seniorpolitik, som kunne få ældre lærere til at blive på skolen. Jeg indkaldte de ældste lærere på skolen og præsenterede dem for en række generelle ordninger. Et mere eller mindre standardiseret tilbud. Det fungerede ikke. Først da lærerne selv begyndte at tale om deres ønsker og behov, forstod jeg, at det, den ene lærer ønskede, nemlig mere undervisning, nærmest kunne tage livet af den anden. Han ville nemlig helst væk fra undervisningslokalet og have flere administrative ordninger'.

Sådan lød en beretning fra skoleleder Per Bentsen, Torstedskolen i Horsens. Gitte Lillelund Bech (Venstre), medlem af Folketingets uddannelsesudvalg, understregede, at det er en god personalepolitik, som skal holde på medarbejderne. Men hun ville ikke sende flere penge, i hvert fald ikke mange flere penge. Bedre intern dialog på skolen, åbenhed og debat kan føre til ændringer, mente hun.

'Midlerne til mange ændringer vil man kunne finde lokalt, hvis man sparer penge på vikarkontoen og på, at man slipper for udgifter til at rekruttere nye lærere, hvis initiativerne lykkes', mente hun.

Formanden for lærerkredsen i Horsens, Anne Grethe Fyrstenberg, understregede, at det ikke er helt let at gennemføre et seniorprojekt. Projektet - som løber videre i Horsens - er en sart plante, som behøver politisk opbakning for at trives.

Formanden for fagligt udvalg i DLF, Jon Kowalczyk, fremhævede, at projektet viser, at man faktisk kan gøre noget ved at fokusere på personalepolitik og lytte til det, lærerne ønsker. Men han mener ikke, at det løser alle problemer: 'Det er for eksempel vigtigt med vidensdeling, hvad enten man kalder det nestorordninger eller mentorordninger. Men det kræver jo helt konkret, at den unge lærer kan se den ældre lærer i praksis - og omvendt. Det koster penge. Ikke nødvendigvis mange penge. Men det er altså ikke gratis', sagde Jon Kowalczyk.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og KL har i forbindelse med projektet udgivet seks små hæfter, som helt konkret fortæller, hvordan man kan arbejde med problemerne i praksis. De kan downloades på www.kl.dk og www.personaleweb.dk og www.ftf.dk. Desuden indeholder hjemmesiderne en række metodepapirer og resultater. Hvis man ikke har internetadgang, kan man henvende sig til blandt andre Karen Lund, FTF, på telefon 3336 8800.