Det ser ud til, at Det Konservative Folkepartis ønske om central styring på detailplan af undervisningen i folkeskolens fag nu kommer til at resultere i en lovgivningsmæssig håndhævelse af de forløbsopdelte Klare Mål. En sådan håndhævelse vil med stor sandsynlighed betyde indførelse af flere prøver og evalueringsformer på de enkelte klassetrin, krav om offentliggørelse af skolernes resultater og efterfølgende politiske og økonomiske konsekvensudmålinger.

Der er en historie at lære fra det inspektionsramte engelske skolesystem, hvor mange års erfaringer med en test- og prøveorienteret undervisning viser, at udpræget og hyppig anvendelse af test og prøver i undervisningen øger elevernes usikkerhed over for læreprocesserne, øger konkurrencen mellem eleverne, mindsker selvværdet hos de svage elever og skaber generelt dårlige sociale relationer imellem eleverne. Den engelske forsker Caroline Gibbs skriver i sin veldokumenterede bog 'Beyond Testing', at især den normative vurdering af eleverne, hvor de gøres til genstand for indbyrdes sammenligning, har alvorlige negative konsekvenser for læreprocesserne og for det sociale samvær. Engelske skoleforskere peger på, at vurdering og evaluering af eleverne først og fremmest skal støtte den enkelte elevs læreprocesser og aldrig bør anvendes, når det resulterer i, at eleverne gøres til genstand for indbyrdes rangordning.

I forordet til de første udgivelser i serien Klare Mål kunne Undervisningsministeriet forsikre læserne om, at de nye slutmål ikke skulle bane vejen for en mere prøveorienteret undervisningsform. Der er imidlertid et evalueringsperspektiv knyttet til opstillingen af Klare Mål, for som det samtidig hedder i indledningen: 'Kun når der opstilles mål, kan det lade sig gøre at evaluere, om målene er opnået'. Evaluering er et omfattende og elastisk begreb, men det er oplagt, at evalueringen af Klare Mål lægger op til en målopfyldelsesevaluering, der vægter produkt frem for proces, afkobler personlige mål fra faglige mål og, som i de tilfælde hvor målene er snævert adfærdsorienterede, fremmer en færdighedsindlæring, der burde være et overstået kapitel i didaktikkens udvikling.

Med en pædagogisk overfokusering på Klare Mål risikerer man ikke alene at skille læreprocesserne fra læringsresultaterne. Man risikerer også, at elevernes færdigheder og kundskaber løsriver sig fra eleverne selv. Dermed er det slut med kompetenceudviklingen i den danske folkeskole, for kompetencer er jo netop personliggjorte færdigheder og kundskaber.

I den engelsksprogede evalueringsforskning anvender man udtrykket teaching to the test som udtryk for det velkendte fænomen, at lærere indretter deres undervisning mod de test og prøver, som anses som betydningsfulde. Det er resultatet, når de enkelte skoler og de enkelte klasser bliver vurderet og rangordnet på graden af målopfyldelse i forhold til centrale målformuleringer.

Med den evalueringskonsekvens, der er forbundet med centralt fastlagte, forløbsopdelte Klare Mål, kommer man også i Danmark til at forholde sig til de mange dilemmaer, der udspringer af ensidig målopfyldelsesevaluering. Skal evalueringen befordre elevernes faglige og pædagogiske udvikling, eller skal evalueringen tjene som dokumentation på, om folkeskolen leverer de faglige resultater, politikerne mener, de skal have for skattekronerne? Man løser ikke dilemmaet ved begrebsmæssigt at adskille de to forhold og kalde det ene for pædagogisk vurdering og det anden for systemevaluering. For sagen er én og den samme, nemlig at eleverne i stigende grad vil blive underlagt prøver og vurderinger, når det skal evalueres, om eleverne på de enkelte klassetrin har opfyldt de centralt fastlagte mål. Det er måske heller ingen tilfældighed, at passussen om, at de nye slutmål ikke skulle bane vejen for en mere prøveorienteret skole, ganske enkelt er væk i indledningen til de senere udgivelser af Klare Mål. Undervisningsministerposten har skiftet indehaver. Mon man i mellemtiden i Undervisningsministeriet har glemt, at man under debatten om kvalitet i folkeskolen forsikrede, at der på ingen måde skulle indføres engelske OFFSTED-tilstande i den danske folkeskole?

Lad os se, om der også i dag er politisk vilje og indsigt til at undgå de pædagogiske fejltrin, man ved, at test- og prøveorienteret undervisning medfører.

Carsten Bendixen er lektor på Blaagaard Seminarium