I 1950'erne var det usædvanligt, at en nyuddannet litteraturmagister kastede sig over arbejdet med børnebøger. Men allerede mens Gunnar Jakobsen underviste på Haderslev Seminarium, begyndte han at inddrage børnelitteraturen i undervisningen. Dengang underviste man ellers normalt i skønlitteratur, der var skrevet for voksne. Han begyndte at arrangere skolebibliotekskurser for lærere og overkom at læse alle de cirka 350 børnebøger, der dengang udkom årligt.

'Min tiltræden som skolebiblioteksinspektør i 1961 faldt sammen med et nybrud i børnelitteraturen - jeg skynder mig at tilføje, at det ikke var mig, der startede det', fortæller børnelitteraturens grand old man, der ellers har været med til at starte så meget andet. 'Det begyndte med den type bøger, jeg kalder for 'den gravide ungpigebog'. Altså bøger om emner, man ikke tidligere havde vovet at tage op'. Gunnar Jakobsen peger på det heldige sammenfald, der var først i 1960'erne, hvor lovgivningen på skolebiblioteksområdet blev ændret, samtidig med at der dukkede en ny forfattergeneration op, der kunne fylde de nye rammer ud. Det var navne som Thøger Birkeland, Cecil Bødker, Robert Fisker og Ole Lund Kierkegaard. De banede vejen for 1970'ernes socialrealisme. Firserne var præget af de fantastiske universers fremmarch. Her begyndte man i øvrigt også som noget nyt at bruge børnelitteraturen i danskundervisningen. Og i 1990'erne kom et kvalitetsløft i den bedste del af børnelitteraturen, som får Gunnar Jakobsen til at tale om de ultimative børnebøger.

'Vi har fået en række forfattere, der skriver bøger, som man ikke sagligt kan hævde har en ringere litterær værdi end voksenbøger'.

Smagsdommeri med konsekvenser

Han påpeger, at han altid har opfattet litterær kvalitet som noget relativt. Når man har læst en række bøger, kan man ud fra en række kriterier, man selv vælger, vurdere bestemte bøger som mere værdifulde end andre. Men man kan ikke udnævne en enkelt bog eller genre for generelt mere værdifuld end alle andre.

'Derfor er det fuldstændig urimeligt, at statslige smagsdommere på et tvivlsomt grundlag sidder og afgør, at nogle, som man kalder voksenforfattere, skal have en tredjedel mere i biblioteksafgifter end børnebogsforfattere, der skriver lige så godt. Og fra næste år vil deres værker blive honoreret med 1,7 point per side mod børnebogsforfatternes 1,0'.

Sådan en vilkårlig skævvridning af kvalitetsbegrebet er ikke Gunnar Jakobsens kop te. Han anslår, at 20 procent af de børne- og ungdomsbøger, der udgives i dag, holder samme kunstneriske niveau som voksenlitteraturen. Han peger også på billedbøgerne som et område i særlig frodig vækst, ikke mindst takket være en ny generation af illustratorer.

'Noget, der har form som en billedbog, kan jo i nogle tilfælde lige så vel opfattes som en digtsamling med ekspressive illustrationer. Men den honoreres ringere i biblioteksafgift end en voksenbog'.

Børn vurderer selv

Men hvad så med de øvrige 80 procent? 'Både dem og den egentlige triviallitteratur ser jeg som en glimrende læsetræning, der på deres måde giver børn en form for oplevelser. Jeg vil hellere have, at børn læser noget bras, som de synes er spændende, end at de læser disse her pædagogisk tilrettelagte bøger, hvor man hele tiden har overvejet, hvordan man skal forklare dem alt det svære', siger Gunnar Jakobsen.

Midt i 1960'erne udgav Gunnar Jakobsen en bog med titlen 'Godt og dårligt', der skulle illustrere forskellen på god og dårlig litteratur. Bogen bestod i en samling gode tekster af anerkendte forfattere. Men ved siden af hver af dem skrev han selv under opdigtet navn historier med samme emne, hvor han bestræbte sig på at anvende alle triviallitteraturens stiltræk. Bogen solgte godt, men lærerne havde det ofte dårligt med den. Det var nemlig langtfra altid, at de kunne overbevise eleverne om, hvilken udgave der var den bedste.

'Jeg syntes, at lærerne misbrugte bogen til få eleverne til at overtage deres opfattelse. De skulle have stillet sig tilfredse med den snak, de havde haft med børnene om historierne. Og hvor de altså foretrak den med den banale handling og det simple sprog'.

Dansklærere bør være belæste, mener Gunnar Jakobsen. Og det bliver man nemt. 'Læs en børnebog om ugen. Det behøver man ikke at sætte meget andet til side for at få gjort. Efter et år har man læst 52 bøger. Efter to år er man belæst. Efter tre år så velbevandret, at man hurtigt kan vurdere en bogs egnethed i forhold til sine elever'. Han mener i øvrigt, at bogstakken på en dansklærers natbord bør bestå af en børnebog, en ungdomsroman, en voksenroman og en lyrikbog. Læser man de gode børnebøger i denne sammenhæng, opdager man ofte slet ikke, at det var en børnebog, medmindre man kigger på omslaget.

Tonny Hansen er freelancejournalist

Gunnar Jakobsen om Harry Potter

'Potter-bøgerne har alle triviallitteraturens kendetegn. De bygger på dialog hele tiden. Personerne fortæller hinanden, hvad der sker, og så gør de det. På den måde bliver den ene situation knyttet til den næste, og sådan kan man blive ved gennem de planlagte syv bøger. Der er ingen sammenhæng, ingen rigtig mening i det. Kampen mellem det gode og det onde går igen som i alle denne type bøger. Men i Potter-bøgerne er det en kamp mellem gode og onde hekse. Det er ikke illustrativt for mennesker. Der er indfald, som er sjovt fundet på, som afgangen fra perron 9 3/4. Men det er ikke særlig originalt, der er masser af bøger, hvor handlingen starter med, at man går igennem en mur eller et skab. Jeg synes, det er nogle tarvelige bøger, og jeg forstår ikke, at børn gider læse dem. For det er jo det samme, der sker hele tiden'.

Fyrre år med børnelitteraturen

Gunnar Jakobsen blev lærer i 1945. Et år efter begyndte han at læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet, samtidig med at han havde et fuldt lærerjob på den daværende Sankt Hans Gades Skole tæt ved universitetet. Det hed sig, at han tog sine eksaminer i frikvartererne, og han blev mag.art. i 1954. 1956-61 var han lektor ved først Kolding, senere Haderslev Seminarium. Han blev skolebiblioteksinspektør i København i 1961, og i 1964 blev han ansat i en nyoprettet stilling ved Danmarks Lærerhøjskole som lektor og afdelingsleder med henblik på skolebiblioteksvirksomhed. Her virkede han indtil 1992, hvor han fyldte 70 år.

Gunnar Jakobsen har et omfattende forfatterskab bag sig i form af bøger og artikler om skolebiblioteksforhold og børnelitteratur og var i en lang årrække anmelder ved Folkeskolen. Han har desuden skrevet en række forfatterbiografier.

tonny