10.b var musestille, da klasselæreren Susanne kort før efterårsferien fortalte, at deres klassekammerat Mette havde forsøgt at begå selvmord. Få dage før havde pigens forældre ringet til Susanne for at fortælle, at deres datter netop var kommet hjem fra hospitalet. Hendes første indskydelse var at tage hjem til familien. Men inden da måtte hun lige rådføre sig med en garvet kollega for at finde ud af, hvad man konkret gør i en sådan situation. Uden kollegaens råd havde hun følt sig på herrens mark, for som nyuddannet lærer havde hun ingen manual at slå op i.

'Jeg var meget i tvivl om min rolle som klasselærer, hvad min funktion var, og hvor meget jeg skulle involvere mig', fortæller Susanne, der måtte føle sig frem.

Brugte sig selv som klasselærer

Hjemme hos Mette talte de lidt om, hvad der gav hende selvmordstanker. Mette pegede selv på, at hun følte sig ensom i den nye klasse, at hun var blevet uvenner med en veninde og havde problemer med kæresten. Susanne var opmærksom på ikke at bruge sig selv som veninde, men som klasselærer. Derfor koncentrerede hun sig om de problemer, der har relation til skolen. Her føler hun, at hun konkret kan hjælpe. Sammen med Mette og skolens ledelse fandt de frem til, at klassen skulle have besked, men Mette ville ikke selv fortælle det. Derfor snakkede Susanne med klassen, inden Mette kom tilbage. 'Vi fik utrolig meget godt ud af, at eleverne på denne måde fik mulighed for at fortælle om oplevelser og situationer, hvor de havde været kede af det. En af pigerne begyndte at fortælle om sine spiseforstyrrelser. Andre fortalte om at miste én, man holder af. Jeg spurgte også klassen, hvordan vi kunne gøre det lettere for Mette at komme i skole igen. Og jeg gjorde dem opmærksomme på, at det skete ikke var deres skyld.

Et spørgsmål om personlighed

Susanne er stolt og glad over, at eleverne viste hende og hinanden så meget tillid, at de turde snakke om de svære oplevelser. Det har gjort dem stærkere som klasse, mener hun. 'Min fineste opgave som klasselærer for en 10. klasse er at få eleverne til at vise lidt af det, der gemmer sig bag den smarte facade. Og det er et privilegium for mig, at de har gjort det'.

Det sværeste har været at få hverdagen til at fungere, efter at Mette er kommet tilbage. Det har været en svær balancegang. 'Der er jo ikke kun én elev med alvorlige problemer, men også 25 andre og en daglig rutine, der skal køre videre', påpeger hun. Susanne tror, det bliver svært at undervise lærerstuderende i, hvordan de bør handle. Det kommer meget an på eleven, på læreren selv og på skolens politik, mener hun.

'Jeg tror ikke, seminariet hverken kan forberede de studerende på, hvordan de vil tackle et barn med selvmordstanker, eller lære dem at blive en god lærer. Jeg tror mere, det handler om ens personlighed.

Susanne og Mette er opdigtede navne