Det må da vist være et udslag af en selvovervurderende trods over for folkeviddets mere nøgterne erkendelse af, at intet i denne verden varer evigt, der har fået en lidt for overivrig Marianne Jelved til at forsikre, at elevdifferentiering eller det, der ligner, aldrig kan blive resultatet af forhandlingerne om folkeskolereformen, for 'elevdifferentiering har vi afskaffet for mange år siden i Danmark'. Denne erklæring har fru Jelved selvfølgelig heller ikke ret i. For den dag ædruelighedens besindighed igen vinder over den ideologiske beruselses opstemthed, og man holder op med spektakulære reformforhandlingers bestræbelser på at gøre en hel masse, der helst ikke skulle resultere i en højnelse af vort uddannelsesmæssige niveau, den dag kan man da ophæve tåbeligheden om elevdifferentieringsforbuddet igen. Men med påstanden om det evigtvarende forbud imod at indrette skolen undervisningsegnet slipper man jo bekvemt for at skulle argumentere for det kvalitative i fornedrelsen. Nå ja, der er jo lige nogle enkelte, der slår sig lidt i tøjret. De vil have 'bindende læseplaner' for hvert klassetrin. Holger Danske har åbenbart været ved at gnide sig i øjnene. Gud ved, om han vågner sådan rigtigt. Der er langt om længe kastet en håndfuld seriøs omgang med børnenes fremtid ind i skoledebatten. Men sådan noget koster jo kommunerne penge. Og de sender nok regningen videre til staten. Og hvad så med regeringen politiske mål? Og så er der jo det, at med bindende fagmål risikerer vi, at halvdelen af børnene ikke når målene. Og hvad så med dem? Men netop denne risiko viser nødvendigheden af den delte skoles genopstandelse. Og den nødvendighed vil man ikke se i øjnene. Så hellere Socialdemokraternes udvandede og betydningsløse mål, der til form

Vagn Madsen Brønderslev