Der er folk, der påstår, at moderne billedbøger ikke er for børn. Det kan der i nogle tilfælde være noget om, for illustratorer og forfattere bryder i dag ofte grænser. Målgruppen er ikke længere kun småbørn. Nogle udarbejder bøger til ældre børn eller voksne, andre lægger flere lag ind i tekst og billeder, så fortællingen kan tolkes på forskellige måder af det mindre barn og den voksne oplæser. Der udgives fortsat mange billedbøger, der ligner dem fra tidligere tider. Men mange af de nye, eksperimenterende henvender sig i høj grad til børn.

Ifølge adjunkt Nina Christensen, Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet, adskiller mange moderne billedbøger sig fra tidligere idealer på fem punkter: 1. Sproget er ikke længere særligt tilpasset barnesprog. Man opfatter nu sproget som en musikalsk leg, der giver børnene en anden type oplevelser i det litterære univers. Billedbøgerne har i dag litterære ambitioner. Det, man går efter som voksen, kan man også møde i billedbøgerne. Mange bøger har et meget højt lixtal, men børnene kan lide at lege med de usædvanlige ord, selv om de ikke helt kender betydningen.

2. Illustrationer skulle tidligere være letforståelige med hvid baggrund, enkelt farvevalg og klare konturer. Nu bestræber illustratorerne sig på at give udtryk for deres eget visuelle univers. De eksperimenterer mere med teknikker og spiller bevidst på, at billeder har anderledes virkemidler end tekst og kan udtrykke noget andet. Billederne får nu mere plads, og ofte bliver der bragt opslag uden tekst.

3. Tidligere skulle stoffet ligge tæt på barnets hverdag, mente man. Nu er der ofte voksne hovedpersoner og situationer, der vil være usædvanlige for de fleste børn. Moderne billedbøger har som de tidligere til formål at socialisere. De lærer barnet, hvordan verden er indrettet. Det ender ikke altid lykkeligt. Grænserne for, hvad man kan i samfundet, har ændret sig meget. Det viser man ofte i billedbøgerne. Men det er ikke nødvendigvis som tidligere for at vise børnene, hvordan man skal opføre sig.

4. Tekst og billede har været opfattet som to forskellige ting. Ofte stod teksten på venstre side, mens illustrationen var placeret på højre. Billedet viste noget af det, man læste eller fik læst op. Nu tilføjer illustrationerne ofte noget, der ikke står i teksten, og giver dermed selvstændige bidrag til fortællingen. Man ser i dag flere eksempler på billedbøger, der hovedsagelig fortæller historien i billeder med meget lidt tekst eller helt uden.

5. Tidligere henvendte billedbogen sig til barnet. Nu sigter budskabet ofte mod større børn eller den voksne læser eller oplæser.

'Skolebibliotekarerne må nøje overveje, hvordan de stiller bøgerne op', fortæller Nina Christensen. 'De må i hvert enkelt tilfælde tage stilling til bøgernes udtryk og anvendelsesmuligheder, og der bør være en hylde med billedbøger for store børn. Men det kræver, at hver enkelt bibliotekar gør op med sin egen opfattelse af, hvad en billedbog er, hvad den kan, og hvad den vil', siger hun.

tonny

Nina Christensen forsvarede i foråret en ph.d.-afhandling om 'Den danske billedbog 1950-99. Historie, teori, analyse'. Den udkommer om kort tid i bogform på Roskilde Universitetsforlag.