Regeringen solgte i sidste uge for fjerde gang i sit kortvarige virke skolepolitikken til højestbydende, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre) pludselig meldte et nyt forslag til skoleforlig ud.

Første udsalgsdag faldt i april, da regeringen opsagde det oprindelige skoleforlig for at kunne stemme modersmålsundervisningen ud af skoleloven sammen med Dansk Folkeparti.

Modersmålsundervisningen var kun et lille hjørne af Venstre-ministeren Bertel Haarders udlændingepakke, økonomisk ubetydelig, men signalværdien var høj. De mange vælgere, der havde bragt regeringspartierne og Dansk Folkeparti til magten på blandt andet fremmedpolitikken, skulle have noget for stemmerne.

Folkeskolen blev dermed kastet ud i de oprørte vande, den har befundet sig i siden.

Et par måneder senere solgte finansminister Thor Pedersen (Venstre) således skolepolitikken til skattestoppet i den kommunaløkonomiske aftale for 2003.

Kommunernes budgetter presses i disse år af et stigende elevtal og et større brug af specialundervisning, men aftalen giver kommunerne muligheder for i perioder at opløse klassen og undervise eleverne i større hold. På den måde kan kommunerne omgå skolelovens maksimumsgrænse på 28 elever per klasse og derved holde skoleudgifterne i ro.

Det kræver bare, at undervisningsministeren får de nødvendige lovændringer igennem i Folketinget. Det har imidlertid vist sig, at hun mangler de pædagogiske argumenter, der kan få de andre partier med i et forlig.

Midt i det hele kastede partileder Bendt Bendtsen pludselig skolepolitikken på profileringens bål, da han på Det Konservative Folkepartis landsrådsmåde i sidste måned trak mærkesagen 'bindende læseplaner' op af hatten. Det var tredje gang, skolen blev taget som gidsel. Dermed stak Bendt Bendtsen en kæp i hjulet på finansministerens målsætning om at give kommunerne friere styringsmuligheder. Regeringen gik i sort, og undervisningsminister Ulla Tørnæs (Venstre) måtte sætte forhandlingerne på standby.

Efter et møde i regeringens koordinationsudvalg fremlagde statsministeren så i sidste uge et nyt udspil - 'Fælles nationale mål for folkeskolen'.

Ingen seriøse pædagogiske begrundelser bærer udspillet frem. Det fremstår som en feberredning - Det Konservative Folkeparti vil have central indholdsstyring, Venstre decentral målstyring - og hokus pokus: Central målstyring.

Det har ikke ret meget med skolepolitik at gøre. Formålet med udspillet er da også snarere at holde sammen på regeringen, så længe Anders Fogh Rasmussen sidder i EU-formandsstolen. Ulla Tørnæs har således fået at vide, at hun først behøver at have et forlig i hus efter jul. På den baggrund er det forståeligt, at Frank Jensen (Socialdemokraterne) kalder regeringens håndtering af skolepolitikken 'barok', og at Aage Frandsen (Socialistisk Folkeparti) bruger ordet 'surrealistisk'. Skandaløs er ikke for meget sagt.

Skandaløs er ikke for meget sagt