Der er mange sandheder om folkeskolen. Nogle mener ikke, den er god nok, andre mener, at vi er ved at ødelægge en meget velfungerende skole. Jeg arbejder til daglig som lærer i skolens overbygning. Jeg synes, eleverne er kendetegnet ved at være udisciplinerede, støjende, glemsomme, asociale og så videre - kort sagt uopdragne - og de har det ikke altid fra fremmede.

Der er mange undtagelser, men de fleste klasser er altså farvet af elever, der har svært ved at acceptere, at de er der for at lære noget, som senere skal give dem dels brød på bordet, dels evnen til at indgå i og udvikle det eksisterende samfund. Der er mange muligheder i fremtidens samfund: blandt andre professionel fodboldspiller eller ditto counterstrikespiller.

Men 99 procent af dem skal dog nok regne med at ernære sig ved et almindeligt arbejde, der som minimum stiller krav om at kunne læse og regne. Og det er netop det, der er folkeskolens hovedopgave at sikre, at alle bliver i stand til og ikke kun de 80 procent, som det er tilfældet i øjeblikket. Det er altså min sandhed. Og jeg er træt af at høre professor dit og dat argumentere for, at det er det kreative eller evnen til at samarbejde eller de bløde værdier, der er folkeskolens primære mål. Den nye formålsparagraf, obligatorisk afgangsprøve, individuel prøve, prøve i alle fag og offentlig adgang til karakterer er derfor alt sammen skridt i den rigtige retning.