Indtil nu har vi hørt fra mange sider, politikere, forældre, lærere og ledere, at test kan være gode redskaber for individuelle handleplaner.

Flere erfarne folk beskriver, hvordan de bruger elevplanerne, men de glemmer - som for eksempel skoleleder Ulla Hansen i Folkeskolen nummer 42's kommentar - at understrege, at deres erfaringer drejer sig om planer for udvalgte elever.

Sådan har de fleste af os vist gjort i årevis, mens vi ikke har spildt resurser på planer for de mange velfungerende elever, der arbejder fornuftigt og trives med gode resultater.

Jeg selv er ikke dygtig nok til at indrette undervisningen efter 25 forskellige handleplaner, men heldigvis har hverken elever eller forældre opdaget, at jeg ikke dur til mit embede.

Jeg har narret dem, har jeg!

Men jeg bruger test, og de giver gode oplysninger om undervisningens kvalitet, samtidig med at de fortæller eleven, hvor han/hun står i forhold til givne mål og forventninger. Det giver et godt udgangspunkt for justering af indsatsen, og oven i købet påpeger testen, at faget tillægges betydning

For eleverne er det trygt at få at vide, hvad der forventes, og slippe for det stress, det giver selv at sætte standarden uden at vide, hvornår resultatet er godt nok.

Så kan læreren i samtalen med eleverne om resultaterne differentiere de videre forventninger, men det er der ikke noget nyt i.

Mon ikke de fleste lærere bruger test på denne eller lignende måde?

Planerne kan ikke bruges i den videre planlægning for hver enkelt elev, og slet ikke i de store fortælle- og undersøgelsesfag som historie, natur/teknik, biologi, geografi og fysik for slet ikke at nævne musik og billedkunst. Jeg fortæller i hvert fald hele klassen det samme, mens de løser stillede opgaver forskelligt.