Anmeldelse
Goddag eller farvelfærd
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fagforbundet 3F står bag udgivelsen af dette undervisningsmateriale. Det henvender sig til elever i 8.-10. klasse og sætter fokus på velfærdssamfundet.
Fagforbundet 3F blev i 2005 dannet ved en fusion mellem Specialarbejderforbundet og Kvindeligt Arbejderforbund. I betragtning af disse to forbunds lange historie og deres medansvar for udviklingen af det danske velfærdssamfund er det forståeligt, at man netop nu, hvor velfærdssamfundet er under pres, udgiver dette materiale.
Resultatet er særdeles vellykket. Bogen er fremstillet i et ungdommeligt layout og indeholder stof til meget undervisning først og fremmest i samfundsfag.
Efter nogle indledende afsnit, hvori der redegøres for, hvad det indebærer, at et samfund kan betegnes som et velfærdssamfund, behandles en række spørgsmål fra den politiske debat, som relaterer til begrebet velfærdssamfund.
Materialet lægger op til debat, og det ser ud, som om det er lykkedes at præsentere politiske spørgsmål om velfærdssamfundets fremtid på en måde, så disse spørgsmål bliver nærværende og relevante for unge.
Klassesæt på 25 hæfter samt et lærerhæfte kan gratis bestilles hos 3F.