Så er det endnu en gang nødvendigt at slå fast, at Folkeskolen qua bladets redaktionelle frihed ikke nødvendigvis er udtryk for foreningens politik. Det fremgik med tydelighed i nummer 43, hvor lederen i høje toner roste undervisningsministerens reformforslag på vejledningsområdet.

Det ville have klædt lederen, hvis det var blevet oplyst, at hovedstyrelsen endnu ikke har behandlet forslaget, og at der derfor heller ikke er taget politisk stilling til, hvad foreningens høringssvar skal indeholde.

At det ikke er en ligegyldig detalje, hvad der står i bladets leder, understreges af, at der ikke var gået lang tid, fra bladet var udkommet, før jeg som hovedstyrelsesmedlem måtte forklare interessenter i forslaget, at det, de kunne læse i lederen, ikke er udtryk for foreningens politik.

Det er simpelthen noget rod, når sådanne situationer opstår. Længe leve den journalistiske frihed, men er det helt rimeligt, at friheden medfører et oprydningsarbejde for os andre, når man tager vores begrænsede muligheder for at komme til orde i betragtning?

Hovedstyrelsen skal behandle lovforslaget og komme med et høringssvar på novembermødet. Og der er faktisk adskillige problemfelter i forslaget, som gør, at det vil få en noget anden medfart end den, lederen giver udtryk for.

Det er for eksempel meget svært at se, at forslaget sikrer en forbedring af vejledningen i folkeskolen på landsplan, al den stund at det fortsat vil være kommunerne, der skal afgøre økonomien. I dag hersker der stor forskel fra kommune til kommune, og det lukker forslaget ikke for.

Skolevejlederne har ønsket mere tid til deres vejledningsopgaver - de har ikke ønsket at komme ud af folkeskolen eller for den sags skyld blive fuldtidsansat i det, der skal hedde Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvor vilkåret vil blive, at de skal betjene flere skoler. Det er på sigt en oplagt konsekvens af forslaget.

Det er heller ikke i elevernes interesse, at vejledningen bliver placeret uden for folkeskolens ansvarsområde. Samarbejdet mellem lærere og vejleder i forhold til planlægningen af UEA-undervisningen (Udannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) får dårlige vilkår, hvis skolevejlederen ikke har sin daglige gang på skolen. Der skal nemlig fortsat ske et samarbejde mellem lærere og vejlederne i UU, fremgår det af de medfølgende ændringsforslag til folkeskoleloven.

Det fremsatte lovforslag har selvfølgelig også positive elementer, men det er så spækket med konkrete problemstillinger i forhold til vejledningen af folkeskolens elever, at den positive medfart, Folkeskolens leder i nummer 43 giver udtryk for, er helt uforståelig.

Lotte Lange medlem af DLF's hovedstyrelse