Anders Bondo Christensen tager helt fejl, når han mener, at det er en god ide at spare penge på skolerne ved at skære ned i edb-vejledning på skolerne.

Du giver i interviewet ('Lærerne skal frem på banen', Folkeskolen nummer 39) udtryk for, at der bruges uanede mængder af timer på at tilse edb på skolerne, og at man i stedet kunne finde nogen ude i verden, som har en edb-uddannelse, til at sætte de ledninger sammen. Så sammenligner du edb-arbejdet med sløjdlæreren, der skal have skærpet sit værktøj. Der mener du, at det er underordnet, om det er sløjdlæreren selv eller en smed, der har skærpet det, blot det er skarpt.

Men se, allerede her i din lidt smarte sammenligning med sløjdlæreren hopper folkeskoletoget af sporet for dig, for spørgsmålet for sløjdlæreren og os andre er jo, hvorfor han underviser børnene i sløjd? Er det for at lave en fin og flot produktion af trævarer, der kan sælges ude i byen, eller er det for at lære eleverne noget grundlæggende om anvendelse af værktøj til at fremstille fine træskåle? Og i den undervisning er det så ikke et væsentligt led for sløjdlæreren at lære sine elever, hvad det vil sige at arbejde med godt/dårligt værktøj, og hvordan man holder sit værktøj i orden, sliber sit værktøj? Og er det ikke samtidig den dygtige sløjdlærers job at sikre barnets alsidige udvikling igennem samarbejde med alle de andre dygtige lærere på skolen? Et samarbejde, der bygger på gensidig forståelse og indsigt i hinandens arbejdsområder, en indsigt, som bygger på det helt fundamentale i den danske folkeskole, nemlig det forhold, at de mennesker, der underviser børnene i skolen, har en fælles uddannelse som folkeskolelærer.

Og gælder da ikke præcis de samme forhold for en edb-lærer på en folkeskole i dag?

I artiklen giver du udtryk for, at edb-vejledning drejer sig om at sætte ledninger sammen. Så enkelt er det nu ikke.

Opgaverne for en edb-vejleder spænder i dag meget vidt, lige fra administration af udstyr og brugere over vejledning af elever, medarbejdere, forældre, administration og ledelse til udvikling af og implementering af nye anvendelsesformer af et værktøj/redskab, som skal integreres i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. Læg mærke til understregningen af ordet værktøj eller redskab, som netop skal anvendes som sådant, ikke for at uddanne eleverne til edb-eksperter, lige så lidt som sløjdlæreren skal uddanne eleverne til snedkere eller tømrere, men for at give eleverne mulighed for at lære også disse redskaber at kende.

Kort sagt så skal edb-vejledningen meget gerne udvikle sig til at blive en integreret del af skolen og undervisningen på lige fod med skolebiblioteket, og denne integration er jo netop utænkelig, hvis du overlader den til edb-uddannede eksperter, der jo netop ikke har forstand på at integrere edb i undervisningen i den danske folkeskole.

Peter Heinrich

Odense

Svar

Du skriver, at jeg tager helt fejl, når jeg mener, at det er en god ide at skære ned på edb-vejledningen i skolen. Det ville jeg sådan set have erklæret mig helt enig i, hvis jeg rent faktisk havde ment, at det var en god ide. Det gør jeg bestemt ikke.

Vejledningen i edb er helt klart en læreropgave, som der i øvrigt ikke bør skæres i. Brugen af værktøjet i sløjdsalen er ligeledes en læreropgave, der skal varetages af sløjdlærerne.

I interviewet med Folkeskolen gav jeg udtryk for, at hvis man anvender folkeskolelærere til at forestå edb-vejledningen for de øvrige ansatte i kommunen eller bruger folkeskolelærere til at trække ledninger og opsætte netværk på skolerne, er det klart, at det gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i Danmark bliver lavt.

Jeg har ikke spor imod, at lærere varetager de pågældende funktioner, men jeg gider ærlig talt ikke høre kommunerne beklage sig over, at lærerne underviser for lidt, når de samtidig vælger at bruge lærerresurser til at løse en lang række andre opgaver. Et valg, de træffer, fordi det er billigere at få lærerne til at løse opgaverne, i forhold til at de skal løses af eksempelvis edb-firmaernes konsulenter.

Vejledningsopgaver i forhold til skolens elever er naturligvis en læreropgave, og det bør det vedblive med at være.

Anders Bondo Christensen formand for DLF