Ved at fokusere ensidigt på at lære børn i skolen at læse og regne risikerer man at se bort fra noget andet og lige så vigtigt.

Når skolepolitikere har travlt med at gøre opmærksom på, at de mener, at børn mangler basale faglige færdigheder, er det, fordi de lige nu først og fremmest er interesserede i alt, der kan måles.

Det ses tydeligt i forløbet med de nu strandede forhandlinger om justering af folkeskoleloven.

Her er det tydeligt, at partierne har travlt med at sikre sig opbakning fra deres respektive politiske baglande. Det handler i sidste ende mest om at tækkes vælgerne. Så ofrer man gerne sagen til fordel for at vise det ideologiske flag.

Latterligt, vil mange, der følger med fra sidelinjen, mene. Nødvendigt, for sådan er vilkårene i et demokratisk samfund, vil andre hævde.

Men midt i det taktiske spil opstår der en risiko for, at overblikket forsvinder. Ingen aner, hvor de vil hen. Skolen bliver omdannet til en politisk slagmark.

I denne udgave af Folkeskolen gør den internationalt anerkendte skoleforsker, Andy Hargreaves, opmærksom på, at England, Australien og New Zealand er på vej væk fra stramme nationale læseplaner. Efter 15 år med standardiseringer er landenes regeringer ved at indse, at det ikke nytter med fælles bindende normer. Hvorfor? Af den simple grund, at eleverne ikke bryder sig om at gå i skole, hvor kontrol og test har bredt sig som pest. Pludselig står samfundene med et langt alvorligere problem, end de i deres vildeste fantasi kunne forudse. For tænk, hvis ungerne ikke gider at gå i skole, så gider de nok heller ikke senere tage en uddannelse, og så er der virkelig koks i maskineriet. For med et lavt uddannelsesniveau svækkes nationers evne til at kunne klare sig i fremtidens vidensøkonomi.

Danske børn er glade for at gå i skole om ikke andet. Det kan vise sig at være landets redning på længere sigt set i et større globalt perspektiv. Nu er det efterhånden ved at være tydeligt, at de kompetencer, der kræves fremover, er langt mere komplekse end dem, der kan opnås ved udelukkende at kunne stave og regne rigtigt. Ikke for dermed at sige, at det ikke skal være i orden. For det skal det naturligvis.

15 års måske dyrekøbte erfaringer fra 'lande, vi normalt sammenligner os med', ligger det nu frit for de danske skolepolitikere at samle op og bruge konstruktivt, inden de beslutter sig for at ændre i skoleloven.

Det kaldes med et moderne ord for vidensdeling, så hvis de folkevalgte ville være blandt de første til at se bort fra snævre skolepolitiske mærkesager til fordel for helhed og indsigt, kunne der komme noget godt ud af at justere en lov, der i sin substans har vist sig at være fremsynet.

Med et lavt uddannelsesniveau svækkes nationers evne til at kunne klare sig i fremtidens vidensøkonomi