Det lyder næsten, som om det er kriminelt at stille op til næstformandsposten og dermed være årsag til et kampvalg. Jeg stiller nu ganske enkelt op, fordi jeg er blevet opfordret til det - ligesom Stig Andersen er blevet opfordret af nogle hovedstyrelseskolleger - så det kan der vel næppe være noget galt i.

Det er rigtigt, at mine holdninger til ledelse teoretisk ikke adskiller sig væsentligt fra Stigs, men vores måde at udøve ledelse på er til gengæld temmelig forskellig, og det er nok en væsentlig grund til, at nogle har anbefalet mig. Formodentlig er der også blevet skævet til, at tidligere tiders politiske tumult i København er blevet afløst af en konstruktiv linje med resultater til følge, uden at dialogen af den grund er gået i stå.

Jeg er tilhænger af at give min mening tydeligt til kende, så der ikke er tvivl om, hvor jeg står. I overenskomstperioden har jeg meldt klart ud, mens mange andre har deltaget i et omfattende og indviklet taktisk spil, der i høj grad har været med til at forplumre forløbet.

Stig udviser i sandhed et formidabelt lederskab, når han henviser til, at hans synspunkt må have været det rigtige, når et flertal i en efterfølgende undersøgelse var på hans hold. Det eneste problem med at drive politik på den måde er, at det kan være svært at skaffe disse 'efterfølgende undersøgelser', inden man selv skal tage stilling, for at se, om man har flertallet med sig. Med den fremstilling må jeg nok sige, at Stig alligevel har en fundamentalt anderledes holdning til ledelse end jeg.

Måske har Stig skelet lige lovlig meget til, hvad baglandet havde stemt i første omgang, inden han tog stilling i anden runde. Og muligvis har det også indgået i hans omfattende overvejelser, hvordan stemmeafgivningen kunne spille ind i det taktiske spil omkring ledelsesvalget.

Det er rigtigt, at jeg var positiv over for ny løn ved overenskomstforhandlingerne i 1997. Men det var jo ikke det, Stig skrev i Folkeskolen nummer 43. jeg citerer: 'Havde det stået til Jan Trojaborg, havde han accepteret nye lønformer ved Overenskomst 97 på væsentligt dårligere præmisser end dem, som det lykkedes at opnå ved denne overenskomst'. Pointen er imidlertid, at jeg netop ikke slog til, fordi udspillet fra Københavns Kommune ikke var optimalt. Hvis denne argumentationsform ifølge Stig skulle være at sige tingene ligeud, så er vi også uenige på det punkt.

Jan Trojaborg

næstformandskandidat