Jan Trojaborg har valgt at stille op som modkandidat til valg om næstformandsposten. Angiveligt med den begrundelse, at fremtrædende kredsformænd har opfordret ham, og at det er et valg mellem forskellige personer. Men han har ikke givet udtryk for holdninger og krav til ledelsesudøvelsen i foreningen, der i væsentlig grad adskiller sig fra mine. Jan Trojaborg har også tilkendegivet, at valget ikke handler om stillingtagen til overenskomsten - men efterfølgende har han stort set ikke skrevet om andet i Folkeskolen. I Folkeskolen nummer 44 skriver han nu, at flere hovedstyrelsesmedlemmer ikke vidste, at jeg kandiderede til næstformandsposten, før Tom Egholm trak sig på hovedstyrelsens augustmøde. Det er direkte ukorrekt. Og i samme nummer forsøger han endnu en gang at tolke mine motiver og meninger på en måde, som jeg ikke kan vedkende mig.

Det er rigtigt, at vi ved anden urafstemning skulle tage stilling til et ændret resultat. Når jeg under hovedstyrelsens mandatgivning sagde nej til, at vi skulle forhandle færdig på det foreliggende grundlag, var det begrundet i, at der efter min vurdering ikke var opnået de nødvendige forbedringer. Det er et synspunkt, jeg ikke står alene med. Folkeskolens undersøgelse af medlemmernes holdninger viser, at 62 procent af medlemmerne er enige i dette synspunkt - og kun 22 procent uenige (omtalt i Folkeskolen nummer 24, se www.folkeskolen.dk. Redaktionen). Jan Trojaborgs medlemmer i København stemte som bekendt også nej i anden omgang.

Det er heller ikke rigtigt, at vi tog stilling til det endelige mæglingsforslag. På hovedstyrelsesmødet den 18. maj gav vi mandat til forhandlingerne. Jeg udtrykte klart, hvad der som minimum skulle opfyldes, for at jeg kunne støtte et resultat. Den 19. maj skitserer formanden indholdet i et muligt mæglingsresultat. Da det ikke opfylder de minimumskrav, jeg havde stillet dagen forinden, kan jeg naturligvis ikke stemme for, at der forhandles færdig på dette grundlag. På det tidspunkt er konflikttruslen stadig reel. Hverken Jan Trojaborg eller jeg ved, om arbejdsgiverne havde kunnet presses yderligere. For det blev ikke prøvet.

Med hensyn til Jan Trojaborgs holdning til ny løn ved Overenskomst 97 kender jeg hans synspunkter fra hovedstyrelsen og Lærernes Centralorganisations forretningsudvalg. Det er en kendsgerning, at Jan var positiv over for overgang til nye lønformer, og at Københavns Lærerforening var inde i seriøse forhandlinger med Københavns Kommune. Og vi kendte i store træk de økonomiske rammer, inden for hvilke et resultat ville være muligt.

Jan Trojaborg har flere gange gjort sig til talsmand for en debatform, hvor tingene siges ligeud - både i forhold til politiske synspunkter og i forhold til personer. Derfor gav jeg ham svar på tiltale i Folkeskolen nummer 43. Det ville klæde formanden for Københavns Lærerforening, hvis han accepterede, at de spilleregler, der gælder for ham selv, også bør gælde for andre.

Stig Andersen

næstformandskandidat