Din langvarige hetz i Folkeskolen mod læseprøver risikerer i bedste fald at medføre, at du opnår Vagn Madsen-status, det vil sige, at alle springer over dit indlæg, når de ser underskriften. I værste fald pådrager du dig på et eller andet tidspunkt et civilt søgsmål, fordi dine indlæg bliver mere og mere injurierende. Siden midten af 1960'erne har jeg fulgt tilblivelsen af de prøver, du med så stor ihærdighed har kastet dig over. De blev skabt på Skolepsykologisk Kontor i Lyngby, og efter undfangelse af ideen mødte Arne Søegård efter sommerferien med 1.760 tegninger, som indgik i de første prøver. I årenes løb blev der arbejdet ihærdigt med videreudvikling af prøverne - selvfølgelig uden tanke på salg af dem. Dette idealistiske arbejde medførte, at skolens prøvesystem til indsigt i børns læseudvikling i løbet af nogle få år blev totalt ændret med en lang række prøver af forskellig sværhedsgrad; prøver, som løbende er blevet bearbejdet og opdateret. Det skete i et tæt samarbejde med landets dygtigste pædagogiske statistikere, til trods for at ophavsmanden selv var og er en habil statistiker. I de første år blev læseprøverne blot brugt af kontorets medarbejdere. Siden blev de sat i produktion af Dansk Psykologisk Forlag med royalties til forfatterne på samme måde, som når forlag trykker en bog, som siden sælges til studerende for eksempel på Danmarks Lærerhøjskole.

Jeg vil råde dig til at indstille din hetz mod anvendelsen af disse prøver, som i øvrigt er blevet oversat til brug i en lang række lande i en stor del af verden. Dels har du tilsyneladende ikke sat dig ind i det grundige baggrundsmateriale, der findes i en lang række manualer (hvis du har læst dem, har du efter alt at dømme ikke forstået indholdet). Dels bliver du nødt til at stoppe din kritik af den statistiske bearbejdning af prøveren, fordi du tilsyneladende ikke har forstået den, jævnfør dit seneste læserbrev. Og dels bør du med dine merkantile interesser forstå, at også forfattere tjener penge.

I stedet skulle du kaste dig over en række andre emner, som trænger til at blive behandlet, og som Folkeskolen efter al sandsynlighed vil sætte pris på at se dig skrive om, især hvis du ulig din kollega i det høje nord vil skrive lidt nuanceret om dem. Her får du til slut et par stikord til at begynde med, som kunne være værd at bruge ord på: Skolens bog- og materialesituation, skolens elendige fysiske rammer, politikernes nedskæringer på børneområdet, Djøf'ere (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) og andre uvedkommende i skolechefstillinger, politikernes trusler om at gøre børnehaveklassen til første skoleår, overfyldte daginstitutioner, forældres urimeligt høje daginstitutionsbetaling, den truende lærermangel med meget mere.

Ole Varming

Lyngby