Vi har de sidste måneder kunnet følge debatten for eller imod overenskomstaftalen. Det har været vigtigt for alle at få placeret 'skylden' for arbejdstidsaftalen hos modstanderne - uanset om de har stemt ja eller nej. Det er vigtigt at få evalueret forløbet, men det er endnu vigtigere, at grundlaget for evalueringen er respekten for de medlemmer af foreningen, der har en anden holdning - uanset om de har stemt ja eller nej.

Uenighed er en styrke i en forening. Den sikrer, at der fortsat er udviklingsmuligheder, hvis man vælger at udnytte det potentiale og ikke kun fokusere på forskellene i holdninger, men også på lighederne.

Medlemmerne i DLF har forskellige holdninger. Det er derfor vigtigt, at vi ved de forestående valg til formands- og næstformandsposterne får valgt personer, der har respekt for forskel-ligheden. Personer, der gennem deres arbejde for foreningen har vist, at de kan udnytte uenigheden til en konstruktiv udvikling af foreningens politik. Personer, der har visioner for DLF's fremtid. Personer, der har vist, at de kan se både muligheder og begrænsninger i nye tiltag og tanker. Personer, der respekteres af medlemmerne, og som har respekt for medlemmerne.

Valget er ikke et valg for eller imod overenskomsten. Valget drejer sig om de kommende fire års ledelse af DLF.

DLF skal have en ledelse, der kan komme med klare udmeldinger, som er til at forstå også for de af os, der ikke sidder i inderkredsen. Kan bevare et overblik - også i pressede situationer. Kan analysere den politiske virkelighed - og skabe løsninger, der gavner medlemmerne.

Og ikke mindst: kan formidle et samarbejde på tværs af forskellige synspunkter og holdninger.

Det har Stig Andersen vist, at han kan.

Derfor bør kongressen vælge ham som næstformand.

Birgitte Baktoft

formand for DLF-kreds 135