Folkeskolens leder:

Der mangler sammenhængskraft

Underrubrik

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne hverken kan eller vil dække over hullerne efter

manglende politisk ansvarlighed

'Politikerne må forstå, at folkeskolen er andet og meget mere end en del af den kommunale service. Skolen producerer ikke blot brugere af fremtidens samfund, eleverne i folkeskolen er skabere af fremtidens samfund'. Sådan sagde Anni Herfort tirsdag i sin beretning til kongressen.

'Eksperimenter og fornyelse i folkeskolen er velkomne og nødvendige. Vi ser også gerne, at ressourceudnyttelsen er optimal. Vi fastholder, at folkeskolen er en enhedsskole fra børnehaveklasse til 10. klasse, og vi advarer mod tendenser til opdeling af forløbet og sammenhængen i folkeskolen. Folkeskolen er en af de få faste forbindelser i det danske samfundsliv. Folkeskolen er en uddannelsesinstitution og en fundamental kulturinstitution. Skolen kitter det danske samfund sammen, kulturelt og demokratisk. Skolen er den organisatoriske ramme, og den professionelle lærer er den afgørende kraft i udfyldelsen af rammen. Læreren er, som udtrykt i det kinesiske skrifttegn for lærer, 'den, der går foran og viser vejen'.

Men skolen og læreren bliver ladt i stikken, når vejen enten ikke er farbar, eller der er uklarhed om, hvor den fører hen', sagde Anni Herfort.

'Folkeskolen lider under, at der mangler en sammenhængende national prioritering af folkeskolen - en national prioritering, der er forpligtende for kommunerne. En prioritering, der ikke kun baseres på kommunernes vilje til at rette sig efter nok så velmente henstillinger og opfordringer fra regering, minister og Kommunernes Landsforening (KL). Der mangler sammenhængskraft i beslutninger, bevillinger og prioriteringer, der vedrører folkeskolen. Det er en uholdbar situation for folkeskolen. Lad det være sagt helt klart: Lærerne hverken kan eller vil dække over hullerne efter manglende politisk ansvarlighed'.

'Lærerne vil gerne være med til at garantere og tage medansvar for kvaliteten i folkeskolen - og helst for en meget høj kvalitet', sagde DLF's formand.

'Men', fortsatte hun, 'det kræver, at politikerne påtager sig deres ansvar og træffer beslutninger, der sikrer, at arbejdet kan udføres på et realistisk grundlag. Politikerne kan få den kvalitet i folkeskolen, som de beslutter sig for, og som de vil betale for. Lærernes ildhu, engagement og professionalisme - vores overenskomst - kan og skal aldrig kompensere for manglende politisk ansvarlighed'.

'Det er på den baggrund, vi skal se dramaet om vores overenskomst og de anmeldelser, som den har fået i KL og i visse af landets kommuner. Kommunernes førstemand siger: 'Der skal være sammenhæng mellem mål og pengeanvendelse'. 'De centrale parter har leveret rammerne. Det er nu op til et fremsynet lokalt niveau at udfylde dem'. Men samtidig meldte KL skamløst ud om, hvordan de mener, vores overenskomst kan bruges som instrument for nedskæringer i forbindelse med den kommunale budgetlægning. Det er politisk kvaksalveri og skamridning af overenskomsten og aftalesystemet'.

'Efter et kammeratligt møde med KL er det heldigvis nu slået fast, at aftalen på ingen måde i sig selv giver besparelser for kommunerne. Besparelser kan ikke legitimeres gennem vores arbejdstidsaftale'.

Læs hele Anni Herforts beretning side 31-42

Klik på kongressen

Folkeskolen sender nyheder fra DLF's kongres hele ugen - fra dag til dag - fra time til time.

Se, hvad der sker på www.folkeskolen.dk