Ernst Øxner

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ernst Øxner startede på Vestervangskolen i Glostrup i 1967, samtidig med at han tog sin lærereksamen på Københavns Dag- og Aftenseminarium. Han blev hurtigt fagpolitisk aktiv, først som tillidsrepræsentant og fra 1975 som formand for Glostrup Lærerforening.

Ernst var lige fra starten meget engageret i det fagpolitiske arbejde.

i 70'erne og 80'erne i fælleslærerråd og i skolekommissionen som lærernes repræsentant. Udsigt til besparelser på lærerområdet, både lokalt og centralt,

betød prompte arbejdsnedlæggelser med efterfølgende 100 procents opbakning til demonstrationer med slagsange og bannere. I den forbindelse havde Ernst igennem adskillige år et forslag på generalforsamlingen om indkøb af fane. Desværre faldt forslaget med meget få stemmer hver gang. (Derfor varmede det også,

at så mange af de øvrige kredse, som har en fane, viste ham denne respekt ved hans bisættelse - det ville have glædet ham utrolig meget).

Ernst sørgede for, at Glostrup altid lå blandt topti, når der skulle være urafstemninger og valg til hovedstyrelse, og altid med en markant opbakning til hans synspunkter og anbefalinger.

I 1996 blev Ernst valg til hovedstyrelsen. Det var meget vigtigt for ham,

at han samtidig kunne forblive lokalformand, da han frygtede, at han ellers ville komme for langt væk fra den almindelige lærer. De mange kampagner, han var initiativtager til, viste, at han havde føling med den almindelige lærers arbejdsforhold.

I de senere år har han i Glostrup Kommune arbejdet engageret for,

at vi fik en velfungerende Med-struktur. Et arbejde, der igen viste hans dygtige forhandlingsevner både med de andre medarbejderorganisationer og med arbejdsgiverne. Der er i kommunen stor respekt om hans indsats.

Han var ærlig, løb aldrig fra sit ord og indrømmede fejl.

I det daglige samarbejde på kredskontoret oplevede vi den velforberedte mødestil, hvor Ernsts engagement og lune humor ofte skinnede igennem.

Ernst var foregangsmand for, at lærerne i Glostrup følte en fælles samhørighed - blandt andet med det årligt tilbagevendende medlemskursus på Frederiksdal - hvor over en tredjedel af lærerne deltager.

Ernst var initiativtager til fælleslærerfester. Han var aktivt medvirkende i fælleslærerrevyer - det var ikke altid,

han havde tid til prøverne, og ofte sprang han direkte ind i selve forestillingen. Dette gjorde blot oplevelserne bedre.

I kredsstyrelsen vil vi komme til at savne en god og nærværende kammerat, som altid gav sig tid til at lytte.

Vore tanker går til hans kone Karen og børnene Rikke og Jakob.

Kredsstyrelsen i Glostrup Lærerforening