Højskolen har i Danmarkrepræsenteret den frie tanke - uden kontrol, det vil si-ge ekstern evaluering kaldet eksamen, og det er vel også den kultur, der ønskes gennemført med talen om elevernes ansvar for egen læring.

På handelshøjskolen, kan jeg høre på min nevø, taler man om management, om hvordan man styrer forskellige processer, hvori der indgår begreber som økonomi, der består af varer/serviceydelser, kunder og ansatte. Disse elementer er nogle manipulerbare størrelser, der rokeres rundt efter tælbare normer kaldet 'kvantiteter', en anden form for kvalitet end den kultur, man taler om i højskolen.

Indimellem kan man få den uhyggelige tanke, at ligesom der visse steder er vanskeligheder med at skelne mellem 'kvantitet' og 'kvalitet', er der også problemer med at skelne mellem intern evaluering og ekstern kontrol, for eksempel når man bibringes den opfattelse, at det er en god ide at lægge sin evaluering ud på Internettet til inspiration for andre, og der er ikke noget Big Brother i det (bedyres der). Men hvis man ikke gør det, er man problematisk.

Til det er der blot at sige, at når en kontrolfunktion er der, har den en tendens til at blive brugt.

I debatten om folkeskolen lyder det nærmest, som om man vil bytte evaluering ud med kvantificerede, målbare prøver, som gør resultaterne forudsigelige, men samtidig har de den kvalitet i sig, at virkningen nemt bliver statisk, og det har ikke meget med kultur og åndsfrihed at gøre.

Nogle værdier, som naturligvis er fremmede for positivistisk tankegang, men har en hel del at gøre med sublimeret kvalitet kaldet kultur.

H.C. Grau Nielsen

Odense