Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvad er det, der har seks ben og siger 'uddannelse, uddannelse, uddannelse' ligesom Bill Clinton?
Det er britiske Tony Blair, svenske Göran Persson og danske, hjemlige Poul Nyrup Rasmussen. Hver for sig og samlet har deres tre højeste prioriteter været uddannelse, uddannelse og uddannelse. Har de sagt.
Men nu skal vores hjemlige deltager i kvartetten til at synge med en anden stemme og med andre ord, for der skal gøres op med 'uddannelsessnobberiet'. Der stilles nemlig alt for høje krav i de almene fag i erhvervsuddannelserne, mener Socialdemokratiets to veluddannede næstformænd Ole Stavad og Lene Jensen. Sammen med partiets udviklingschef, Verner Sand Kirk, repræsenterer Stavad Socialdemokratiet i et fælles arbejdsudvalg i de nordiske fagbevægelser.
- Hvorfor skal voksenlærlinge inden for smedefaget kunne fortolke Tove Ditlevsen, og hvorfor skal man stille basale krav om sprogfærdighed i engelsk for at blive skraldemand, spørger udviklingschefen i Information den 14. oktober. Og syv dage efter gentager Lene Jensen spørgsmålet i en kommentar i samme dagblad.
- På den ene front har vi dem, der ser uddannelse som det hellige, fyldestgørende svar på samtlige udfordringer her i livet. Og på den anden fløj har vi så dem, der har opgivet. Når man prikker en ufaglært kvinde omkring de 50 på skulderen og hvisker 'uddannelse!!', er det ikke altid, at grænseløs jubel er den umiddelbare reaktion, fortæller næstformand Jensen Informations læsere.
- Men, forsikrer hun, det handler ikke om devaluering af uddannelserne, men om at sikre, at indhold, uddannelsessøgende og de efterspurgte kompetencer passer sammen.
Man forstår opgøret, hvis der virkelig findes en fløj internt i partiet eller bevægelse, der er tåbelig eller naiv nok til at tro, at uddannelse er 'det hellige, fyldestgørende svar på samtlige udfordringer her i livet'. Men ærlig talt, hvor er de folk?
Selvfølgelig skal indhold, uddannelsessøgende og kompetencer passe sammen. Men det afgørende er, hvad det hele skal passe sammen med. Både smeden og den ufaglærte har et liv ved siden af de 37 timer på lønarbejdet, og et rigt liv er mere end kompetencer, der kan give kroner i kassen. Forhåbentlig opfatter Socialdemokratiet kompetencer som mere end snævre jobkvalifikationer. Hvis man vil smide Tove Ditlevsen og engelsk ud af ungdoms- og voksenuddannelserne, bør udviklingschefen for fremtiden kalde sig afviklingschef, og partiets uddannelsesprogram kan så passende kaldes et afdannelsesprogram.
Hvis det hele i virkeligheden drejer sig om, at erhvervsuddannelserne ikke er gode nok, så er der mange grunde til at tage voldsomt fat. Der skal siges fra, hvis undervisning i sprogkunnen er blevet til grammatik-gymnastik, og Tove Ditlevsens sansede og livsbekræftende tekster er blevet til stive analyseøvelser.
På den front må der hellere end gerne sættes ind. Og hvis kritikken også gælder gymnasiet og grundskolen, så sig endelig frem. Men at det store arbejderparti skulle opgive kravet om bred, almendannende uddannelse til alle, ja, så har man hørt det med!
-th
Forhåbentlig opfatter Socialdemokratiet kompetencer som mere end snævre job-kvalifikationer