Undervisningsminister Bertel Haarder holder skolen som gidsel i sin stædige fastholden af, at vi allerede i dette skoleår partout skal have afsluttende prøver i næsten alle folkeskolens fag, om de så skal være skriftlige. Han mener, at et varsel på 14 måneder er unødvendigt. Bertel Haarder skriver i Folkeskolen nummer 41, at »lærerne ikke forventes at planlægge deres undervisning efter prøverne«. Nej, men man skal da kende prøvernes form og indhold, når man planlægger sin undervisning. I årevis har skolerne brugt megen tid på terminsprøver, for at elever og lærere skulle blive fortrolige med prøveformen. Aktuelt ved vi knap nok, hvad der skal ske til sommer, og flere prøvevejledninger er medio oktober fyldt med fejl. Så 14 måneder er måske faktisk for lidt tid.

Da Ulla Tørnæs ændrede bekendtgørelsen for projektopgaven i 9. klasse, så historie og samfundsfag skulle indgå i opgaven, var det med varsel i god tid til. Blot året efter ændrer Bertel Haarder det, så historie og samfundsfag alligevel ikke er et krav. Da Ulla Tørnæs med kort varsel krævede fælles prøve i fysik/biologi/geografi, droppede Bertel Haarder det året efter. I år må man gerne vælge synopse som prøveform i mundtlig dansk. Det måtte man ikke sidste år, men gerne for et par år siden. I dansk indføres der pludselig prøve i læsning. Medio oktober kendes selve prøven endnu ikke.

Bertel Haarder bliver ved med at rode lærernes arbejdstidsaftale ind i disse sager. Men årsagen til denne for skolen så ulykkelige situation er hans egen labile embedsførelse, som driver skolen rundt uden retning og uden at inddrage os i udviklingsprocessen. Det kræver indsigt, omtanke og tid at drive skole - såvel for lærer som for minister.