Formanden for Dansk Folkeparti, Kenneth Kristensen, burde læse folkeskolens formålsparagraf, inden han udtaler sig om lærernes opgave (Folkeskolen nummer 41). Der står faktisk i lovens første paragraf, at folkeskolen skal medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

Lærere skal ikke »bare« viderekommunikere budskaber til befolkningen eller bibringe faglige kompetencer, lærere skal også skabe nogle rammer, hvor eleverne kan udvikle sig til ordentlige mennesker. Sådanne rammer er svære om ikke umulige at skabe, hvis man bare er en skal, en automat, som har ladet blandt andet »sine politiske sym- og antipatier ligge uden for døren«. Vi lever i et demokratisk samfund med en højt besunget ytringsfrihed. Vi skal lære vores elever, at alle har ret til deres selvstændige meninger og holdninger, og lære dem saglige argumentationsformer. Derfor er det netop vores opgave at skabe et rum, hvor eleverne kan afprøve disse holdninger og meninger. Et sådant »læringsrum« skal efter min bedste overbevisning være autentisk, og det bliver det kun, hvis læreren tør, vil og kan vise også sin politiske observans, så længe der skabes plads for alle meninger og holdninger, også de synspunkter, der falder inden for Dansk Folkepartis snævre rammer.

Desuden er det folkeskolens opgave at »... forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

Dansk Folkeparti-kampagnen »Meld din lærer« giver ikke ligefrem associationer til ord som åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Men til gengæld associationer til andre mindre positivt ladede ord. Hvad er det egentlig for en skole, Dansk Folkeparti drømmer om?