»Det er samfundets skyld« var titlen på et nummer, som Århus-gruppen TV2 lancerede for nogle år siden. Her i Danmark er det altid af en eller anden grund »de andres skyld«. Det er jo også så bekvemt.

I begyndelsen af efterårsferien afslørede ugebrevet A4, fulgt op af stort set alle andre medier, at andelen af unge, som ikke får en kompetencegivende uddannelse, stiger. Angiveligt fra 20,5 procent i 2000 til 24,8 procent i 2002.

Det fik undervisningsministeren som naturligvis også er folkeskolens minister på banen. Ikke med konstruktive løsningsforslag, men derimod med en konstatering af, hvem der har skylden folkeskolen.

»Frafaldet skyldes mangler i folkeskolen«, citeres hun for, og videre »det er en dårlig skolegang, der ikke ruster eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse«.

Altså klar tale fra skolens minister: »Det er folkeskolens skyld«. Spørgsmålet er jo så: »Hvem er folkeskolen?«

Mener ministeren, at det er eleverne, forældrene, lærerne, lederne, kommunalpolitikerne, folketingspolitikerne, Undervisningsministeriet eller i sidste instans undervisningsministeren?

Uanset hvem ministeren mener, så løser det ikke noget som helst at bruge tiden på at skyde skylden på »de andre«.

Lad det være slået helt fast. Vi i Danmarks Lærerforening finder det også problematisk, at cirka 18 procent af eleverne forlader folkeskolen uden at besidde nødvendige læsefærdigheder. Det skal der gøres noget ved. Men vi mener faktisk, at det er mere fremadrettet at pege på, hvad der kan gøres ved problemet, frem for at fokusere på, hvem der har skylden for det.

Vi har peget på, at læreruddannelsen skal styrkes, så alle lærere får større kendskab til, hvordan læseundervisning gribes an, og at læsning ikke kun er et anliggende for dansklærerne. Vi har peget på, at der skal fokus på læsning gennem hele skoleforløbet. At det er afgørende, at det, der en gang er tillært, holdes ved lige. Vi har peget på, at det er nødvendigt, at der på den enkelte skole er lærere, som gennem den nødvendige grund- og/eller efteruddannelse kan vejlede kolleger omkring helt konkrete problemstillinger i forhold til elevernes læseindlæring. Vi har peget på, at der er behov for tolærerordninger, der sikrer, at den enkelte elev får den støtte og vejledning, der er behov for.

Vi har faktisk længe forsøgt at dreje debatten hen i retning af konkrete løsninger på problemerne frem for at bruge tiden på at placere »skylden« hos nogen som helst. Det vil stadig være vores udgangspunkt for enhver dialog om nødvendige ændringer. Vi påtager os ikke skylden, men vi er parate til at vedkende os vores del af ansvaret for at bidrage til at løse problemerne. Hvis alle omkring folkeskolen havde samme udgangspunkt, så mener vi faktisk, at det ville gavne »folkets skole«.

Ole Holdgaard er formand for DLFs pædagogiske udvalg