Teamproblemet består ikke i, at team er kollegiale fællesskaber, hvor lærerne planlægger, iagttager og drøfter hinandens og elevernes læringsmæssige noder og unoder. Det har lærere som de veluddannede og studievante individer, de er, jo altid selv kunnet hitte ud af. Problemet er, at hele rummelen nu er blevet tvang, som lærerne selvfølgelig kun kan affinde sig med, hvis de i lutter selvforsvar opgejler en kunstig begejstring dels for at kunne prisgive deres enestående individualitet, dels for at oparbejde en suggestiv forestilling om en glubende, men kunstig afhængighed af teamfællesskabet. Lærerne, der ellers må antages at være sunde og raske, er så at sige blevet hinandens klienter. Thorkild Thejsen peger i lederen på teamets respekt for den enkelte lærer. Men betyder det, at den enkelte må være fri for omklamringen? Og hvis ikke, hvor er respekten så henne?

Vagn Madsen

Brønderslev

Svar

Jeg er helt enig i, at den enkelte ikke må omklamres. Lærere må i et team ikke udsættes for et større pres, end elever udsættes for i undervisningen. Jeg er også enig i, at det er et problem at tvinge folk ind i team.

Men jeg er uenig i, at lærere 'altid selv har kunnet hitte ud af' at planlægge, iagttage og drøfte. Folkeskolen har en lang tradition for, at læreren arbejder alene. Det kan der komme meget godt ud af. Når det går godt. Men når det går galt, kan det gå rigtig galt, hvis man er alene med problemerne.

I det gode team kan man være sammen om at analysere problemerne.

Et team kan kun blive godt, ved at medlemmerne løbende arbejder sammen om udfordringerne - og om den fælles læring.

Thorkild Thejsen

chefredaktør