Det var da godt. Der er ved første øjekast ikke gået helt Ikea i DLF. Med opbydelse af stort mod er foreningen parat til at stå ved vor danske kultur. Resolut og med åben pande melder man ud, at julen ikke skal afskaffes, selv om ramadanen trænger sig på, og Ikea vander ud. Danmark vil langt ud i fremtiden huse to drønstærke og aldeles uforenelige kulturer. Og vores historisk hævdvundne kristendom skal hævde sig side om side med og i modsætning til den muslimske. Det hedder vist at træde i karakter. Men nu er det vel ikke for risikabelt? Der bliver jo så let spektakel og uro. Og vi vil jo fred her til lands. Ikke alene ved midsommertid, men altid. Så nu vakler vores faste forening. Pokkers også, at journalister og andet godtfolk har fået øje på nogle omtalte linier på side syv i et dugfriskt kongresoplæg. For her siges det jo, at kristendomsundervisningen, der jo nærmest er en skamfuld affære, virkelig må træde til side for den fundamentalistiske, stålsatte islam, der jo ikke kunne drømme om at vige en tomme. Kunne vi ikke bare kalde hele molevitten for religion. Sådan for husfreds skyld. Herregud, vi regner jo ikke faglighed for noget. Så hvis et fag volder anstød, så lad os dog tvære det ud. For husfreds skyld. Og hvis vi rører faget godt op med hjemmestrikket livsfilosofi, etiske overvejelser og et par bibelske fortællinger, er suppen så ikke blevet til velsmagende religion. Nu venter vi blot på, at Jehovas vidner melder, at de altså også er tilstedeværende i Danmark. Og hvad med jøderne og alskens nyreligiøsitet. Hvis ikke det hele var så dybt tragisk, så ville vores heltemodige forenings usle måde at sælge ud af dansk kulturarv på nærmest være til at grine lungerne i laser over.

Vagn Madsen

Brønderslev