'Forældre, det offentlige, erhvervslivet kan ikke forlange, at skolen skal være bedre end den kultur, som den får sit indhold og sine opgaver fra. Samfundet har den skole, det fortjener'.

K.E. Løgstrup, 1981

Folkeskolelovens formålsparagraf er flot og ambitiøs. Men man behøver ikke komme på mange skoler for at opdage, at der ikke alle steder er sammenhæng mellem mål, rammer og resurser.

Arbejdstilsynet har nu besøgt 200 skoler, og meldingen er klar: Lærernes arbejdsmiljø har det ikke godt. Man kan ikke se forskel på de offentlige og de private skoler, men 31 folkeskoler har modtaget Arbejdstilsynets strengeste krav om at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø, det svarer til 17 procent af skolerne. Dertil kommer, at der er givet 183 vejledninger. Øverst på listen står problemerne med elever, der har svære vanskeligheder. Om det er der varslet ikke mindre end 15 påbud og givet 56 vejledninger.

Alle hidtidige undersøgelser viser, at folkeskolens ledere, lærere og børnehaveklasseledere støtter aktivt op om skoleloven; man tage ønsket om rummelighed alvorligt; folkeskolen er og skal være alles skole. Men Arbejdstilsynet fortæller nu det, som skolefolk har argumenteret for i årevis: De rammer og de arbejdsvilkår, kommunerne tilbyder, er ikke gode nok.

Man véd, at 15-20 procent af eleverne ikke kommer videre med en uddannelse, når de forlader grundskolen. Man ved, at elever, der er visiteret til specialskole, venter i måneds- eller årevis. Man ved, at læreruddannelsen er elendig på specialundervisningsområdet. Man ved, at flere og flere lærere må gå til DLF for at få psykologhjælp. Man ved, at nyuddannede lærere giver op. Man ved... Fortsæt selv listen.

På trods af den viden demonstrerer Kommunernes Landsforening en art politisk autisme. 'Væksten i elevtallet giver potentiale for bedre resurseudnyttelse, så resurseforbruget per elev kan nedbringes', lyder det monotont. Og dermed legitimerer man kommunernes ansvarsforflygtigelse. Men skoleledere, lærere og børnehaveklasseledere kan ikke blive ved med at løfte opgaven, hvis ikke alle kommuner går ind i et aktivt arbejde for at løse problemerne med de hårdest belastede børn og unge.

Arbejdstilsynet peger også på en række andre problemer, som lærere og skoleledere skal arbejde alvorligt med - også uden at der nødvendigvis skal tilføres ekstra økonomiske resurser på alle områder. Men helhedsbilledet viser, at arbejdsgiverne må spille ud med en prioritering af problemerne og med klare meldinger om, hvordan man vil bidrage til løsningen af dem.

Samfundet har den skole, det fortjener, sagde Løgstrup for 20 år siden. Hvor ville det være dejligt, hvis Folkeskoleni nær fremtid kunne fortælle om alt det, som kommunerne og deres landsforening agter at foretage sig, så elever og ansatte kan få den skole og den arbejdsplads, de fortjener. Og som samfundet har brug for.

-th

Læs side 6 og 10

17 procent har modtaget Arbejdstilsynets strengeste krav om at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø