Det er lidt uklart, hvad det er for et ærinde, Torben Møller Petersen er ude i. I Folkeskolen nummer 41 kommenterede jeg Torben Møllers udlægning af, hvad der er en stærk fagforening.

Man må sige, den del af mit indlæg har gjort indtryk, hvorimod det ikke har gjort tilsvarende indtryk, at jeg klart gav udtryk for, at det er min overbevisning, at vi alle efter 3. juni har citat: 'arbejdet for at gøre aftalens positive muligheder til lokal virkelighed'.

Jeg ved ikke, hvorfor Torben Møller ikke vil forlige sig med, at det ikke er uforenelige størrelser at mene, at en overenskomst, der gør vores arbejdsvilkår til et decentralt anliggende, er for dårlig, samtidig med at man efterfølgende kæmper for at få de bedst mulige aftaler hjem lokalt.

Det er nu engang sådan, at der skal siges ja eller nej til et overenskomstresultat. Hvis man ikke synes, resultatet er godt nok, så er man vel forpligtet til at redegøre for det.

Efterfølgende afstemningen den 3. juni har vi set fremad, derfor har jeg svært ved at følge Torben Møllers efterlysning i Folkeskolen nummer 40, hvor han udbeder sig fagforeningsånd og mener, at nogen fører valgkamp på baggrund af Overenskomst 99 på bekostning af medlemmernes interesser.

Det er ukorrekt og ikke fair!

Vi er alle i gang med at kæmpe med næb og kløer og gode argumenter for at få de ressourcer, der skal til, hvis den udviklingsorienterede skole, som alle gerne vil have, skal blive en realitet.

Arbejdsgiverne skal ikke have en time mere, end de vil betale for, skriver Torben Møller. Det synspunkt deler han med alle i foreningen, men det er da trist, at aftalens idealistiske indhold i forhold til helhedsaftaler og bilaget 'En skole på vej' ikke har gjort det nødvendige indtryk i alle kommuner.

Hvad angår mine forhandlingsstrategier i forhold til min egen kommune, som Torben Møller føler sig foranlediget til at fantasere om, så går det ganske godt.

Begge parter kan nemlig både læse og forstå.

Lotte Lange

kredsformand i Greve

medlem af hovedstyrelsen