Debat
Forskning i skrivning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Svar til Kjeld Kjertmann (Folkeskolen nummer 42). Jeg kender både Elisabeth Hansen og Vibeke Hetmar og har meget stor respekt for deres arbejde. Men når jeg taler om skrivning, mener jeg det at skrive. Det, at barnet omkoder de trykte bogstaver til de skrevne ved at sætte blyanten til papiret og først slippe det igen, når den helhed, vi kalder et ord, er opstået. Undervejs ser barnet, at det ene symbol for lyd griber fat i det næste. Han mærker det også motorisk. Siger sikkert lydene, efterhånden som de dukker op på papiret. Og måske giver dette ham en større fornemmelse for, hvad læsning er. Det er i hvert fald Inger la Cours teori. Men ingen forsker har fundet den interessant nok til at efterprøve. Mærkeligt nok! Der er ellers tale om simpel empirisk forskning for mig at se.
Det er selvfølgelig en lille detalje i forhold til den store helhed, som den samlede læseindlæring udgør. Men bestemt ikke en uvæsentlig detalje. Hvis Inger la Cour nemlig viser sig at have ret, skal samtlige forlag i gang med at revidere deres læsebogssystemer og lærervejledninger, seminarierne må omlægge de lærerstuderendes skriveundervisning, og i næsten alle Danmarks 1.-klasser vil praksis skulle ændres. Som det er nu, lærer nemlig langt de fleste børn at aftegne de små, trykte bogstaver.
Af ovenstående fremgår det vist tydeligt, at jeg indtil videre tillader mig at tro på, at Inger la Cour har ret! Men jeg lader mig meget gerne belære om det modsatte. Det skal i så fald være ved hjælp af empiri og tørre tal.
Annelise Sønderriis
Lynge Skole, Allerød Kommune